Android-krigen er måske startet

Google beskylder nu Apple og Microsoft for at "ville dræbe Android" gennem en patent- og rettighedskrig.

Android-krigen er måske startet

Smartphone-producenterne slæber jævnligt hinanden i retten, men det er sjældent, at selskaberne kommenterer offenligt på den slags søgsmål. Men nu har Google taget bladet fra munden.

Kort fortalt så raser der en krig melem Microsoft, Apple, Oracle, Google og en række andre producenter, om nogle gamle patenter fra Nortel. I sidste ende kan det betyde, at Google kan blive pålagt at betale et licensbeløb for hver solgte Android-enhed.

I et officielt blogindlæg fra Senior Vice President i Google, David Drummond, anklages blandt andet Microsoft og Apple for sammen at føre en fjentlig kampagne mod Android, der kan betyde en fordyrelse af Android-enhederne.

Google kan risikere at skulle betale op mod 15 dollars i licensomkostninger for hver solgt Android-mobil.

Derudover foregår der sideløbende søgsmål mod HTC, Motorola og Samsung.

Det er på bloggen tydeligt, at Google føler sig dårligt behandlet af sine konkurrenter.

Læs også:
– Blog: Derfor synes jeg Android halter
– Web-TV: Android får store problemer i fremtiden