Android-mobil på vej fra Asus

Efter årsskiftet vil Asus komme med en smartphone baseret på systemet Android.

Android-mobil på vej fra Asus

Asus er nok mest kendt for computere, men nu vil de også lege med på mobilmarkedet. Asus vil lancere en Android-baseret mobil, som kommer på markedet i første halvdel af 2009.

Ifølge kilder tæt på det taiwanske selskab vil Asus dog i første omgang kun satse på det lokale marked, men hensigten er at tilpasse modellerne og lancere dem på andre markeder, skriver Intomobile.

I årets første ni måneder solgte Asus 30.000 smartphones i Taiwan og forventer at sælge yderligere 10.000 inden årets udgang.