Android-mobiler får Google Earth

Ejere af mobiltelefoner med Android-systemet kan glæde sig over, at Google Earth snart kan hentes fra Android Market.

Android-mobiler får Google Earth

I et stykke tid har applikationen Google Earth været tilgængelig til iPhone, og nu har Google officielt meddelt, at det populære program også er på vej til Android Market.

Det bliver blandt andet muligt at “flyve til” destinationer samt at se hele Jorden i fugleperspektiv.

Den præcise dato for releasen er endnu ikke kendt, men Google Earth til Android bliver gratis.

Blandt andet HTC Magic, Hero og Tattoo samt den kommende Sony Ericsson X10 kører på Android-systemet.