Android ramt af malware-epedimi

Pas på din Android-smartphone. Mængden af malware-inficerede apps til Android er mildest talt eksploderet de seneste måneder.

Android ramt af malware-epedimi

 

Hvis du har en Android-smartphone, så er der al mulig grund til at være skeptisk med, hvad du henter fra Android Marked.

Mængden af skadelige apps, malware, til Android-mobiler er nemlig steget med voldsomme 472 procent siden juli måned. Altså på blot fire måneder. Det viser tal fra Juniper Global Threat Center.

Ifølge rapporten er der størst risiko for at apps indeholder spyware, der kan spore og sende informationer fra mobilen til tredjepart. Eksempelvis koder.

Hele 55 procent af de apps, der indeholder malware, gemmer på spyware. Resten – 44 procent – rummer sms-trojanere. Juniper har produceret en infografik med tallene fra undersøgelsen.

Juniper giver Googles manglende kontrol skylden for epidemien. Alle de apps, der kan hentes i Apples App Store, er gennem en – upopulær – godkendelsesproces.

Men processen fanger de fleste skadelige koder. Google har ikke nogen godkendelsesproces for apps til Android Marked; der kræver blot en anonym udviklerkonto til 25 dollars, så kan man lægge hvad som helst i Android Marked.

“Androids Open Applications butiksmodel, som mangler en godkendelsesproces som Apple har, gør det nemt for hackere at distribuere deres malware,” skriver Juniper.

Ikke alene er mængden af malware stigende – den er eskaleret i de seneste to målte måneder.