Android slår iPhone på prisen

Prisforskellen på den gennemsnitlige Android-telefon og iPhone bliver større og større

Android slår iPhone på prisen

At Android-telefoner generelt er billigere end iPhones er ikke en nyhed, men prisudviklingen på de to operativsystemer er til gengæld interessant.

Læs også: Selv ikke Apple har råd til at bruge display i safirglas på iPhone 6

Prisen på den gennemsnitlige Android-telefon er faldet fra 441 amerikanske dollars og til 276 dollars siden 2010, hvor prisen på den gennemsnitlige iPhone har bevæget sig fra 702 til 650 amerikanske dollars i samme tidsrum.

Begge operativsystemer er altså faldet i pris, men Androids fald er betydeligt mere markant. Forskellen i pris er gået fra 261 dollars i 2010 til 374 dollars i 2013, hvor undersøgelsens seneste tal er fra.