Android taber markedsandel til Apple i USA

Android har tabt markedsandele i USA, imens er Apple gået frem viser ny måling – Android dog stadig størst.

Android taber markedsandel til Apple i USA

Android har for første gang i flere år set en tilbagegang på sit hjemmemarked i USA, det viser ny analyse fra Strategy Analytics.

Tallene viser ikke kun, at det samlede smartphone salg i USA er gået tilbage, men også at Apple har snuppet markedsandelefra Android, der nu er nede på 56,3 procent i andet kvartal 2012 fra 60,6 procent i samme kvartal sidste år.

Apple er gået frem fra 23,2 procent i andet kvartal 2011, til 33,2 procent i samme periode i år.

Samlet set er det amerikanske smartphone salg gået ned med 5,4 procent.

Tallene viser dog stadig en klar føring til Android platformen, og flere sider rapportere at salgssuccesen fra Samsung Galaxy S III og andre Android topmodeller, vil indhente de tabte markedsandele igen.