Android tablets er ikke særligt udbredte

Tablets med Android-systemet har ikke nær den udbredelse som kendes fra iPad.

Android tablets er ikke særligt udbredte

Generelt går det godt for Googles Android-system som er større end Apples iOS i USA. Men særligt den gren af Android, som handler om tablets, og ikke smartphones, halter en hel del bagefter.

Ifølge en uofficiel beregning fra Phonearena.com er der kun omkring 1,2 millioner Android-tablets i brug på verdensplan til trods for de findes i mange afskygninger.

Til sammenligning har Apple solgt omkring 30 millioner iPads. Det skriver Amobil.no.

Beregningen er baseret på, hvor mange som har været på Android Market i perioden 24. juni til 1. juli 2011, med en Android-enhed med syv tommer skærm eller større.