Android TV på alle Sonys fjernsyn næste år

Til næste år bliver der mere Android på dit fjernsyn, i hvert fald hvis du køber et fra Sony

Android TV på alle Sonys fjernsyn næste år

Et af Googles nye satsningsområder er Android på fjernsynet med det relativt genkendelige navn Android TV. Vil man gerne have Android på sit fjernsyn, så kan man få fingrene i Nexus Player, ellers kan man købe et fjernsyn fra Sony næste år – der bliver Android TV indbygget.

Alle Sonys HD- og 4K-fjernsyn i 2015 vil komme med Android TV, og dermed ser Google altså ud til at kunne tage et stort skridt i udbredelsen af netop Android på den helt store skærm.

Læs også: Sony arbejder på meget anderledes ur

En af fordelene ved at netop Sony tager Android TV til sig er, at PlayStation Now vil blive en del af oplevelsen. Sonys konsol kan blive rigtig godt integreret i Android TV.

De første fjernsyn med Android TV fra Sony vil komme i februar, men det er ikke sikkert, de vil være at få i Danmark lige med det samme.