Android vil styre din bil

Infotainment i biler bliver formentlig en stor ting på CES messen og meget tyder på Google ikke vil lade Apple og Microsoft slås om kunderne.

Android vil styre din bil

Hvor Microsoft kun har leveret små stykker software til bilers underholdning og navigationsenhed, vil Google tilbyde apps og yderligere integration af smartphones. Derfor har Google i samarbejde med Audi, GM, Hyundai og Honda lavet ”Open Automotive Alliance” (OAA). Nvidia er også gået med i alliancen, dog som chip-partner. Vi kan således forvente at se Android i biler i de kommende år.

Android er med sine ca 1 milliard brugere ikke ligefrem ukendt land, men i bilbranchen har Google aldrig rigtig fået indført Android. I bilbranchen begynder man så småt at indføre elementer fra smartphones som bluetooth, ”do not disturb”-knapper og lignende, men med den nye OAA aftale er målet at integration af smartphones sker mere smidigt og i højere grad udveksler informationer og nye funktioner.

Microsoft har i et par år været softwarepartner til Ford, Fiat, Nissan, Toyota og flere, samtidig har Nokia leveret kort til Audi og BMW. I sommers begyndte Apple også at røre på sig med ”Siri Eyes Free” og lavede aftaler med Honda, GM og Hyundai for at indføre Siri stemmestyring af infotainment systemet.

Hvilke apps, spil og tjenester ønsker du kommer til biler i fremtiden?

Sidste nyt om Smartphone

Næste interessante artikel i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. Allerede d. 6/1/2014 kørte vi en opfølgning med sagen om Nvidia præsenterer grafisk superchip. – Historien kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her.