Android Wear tilstand med tips og tricks (video)

Marques Brownlee (MKBHD) har lavet en fin gennemgang af Android Wear og hvad det kan bruges til, se videoen her.

Android Wear tilstand med tips og tricks (video)

Marques Brownlee (måske bedre kendt som MKBHD) har lavet en af de bedre video-gennemgange af tilstanden på Android Wear kombineret med nogle små tips og tricks.

Brownlee starter videoen med at forklare hvad de fleste af os nok ved, at Android Wear er en forlængelse af Google Nu på ens smartphone, og at man får muligheden for at swipe igennem notifikationer og Google Nu kort i stedet for at tage telefonen frem og kigge.

Brownlee har leget med Android Wear i en periode og tager os gennem hans oplevelser med styresystemet i form af et LG G Watch. Han snakker blandt andet om brugen af uret til at se notifikationer, hvordan det kan sættes på lydløs med en swipe-bevægelse, tredjeparts applikationer og hvordan man kan sætte alarmer og bruge stopuret.

Han nævner alarm funktionen som værende brugbar blandt andet under madlavning, her går man ofte ikke rundt med sin telefon og kan derfor med en talekommando blot bede uret om at starte en alarm om 5 minutter så man er sikker på at man ikke får helt hårdkogte æg om morgenen.

Som afslutning nævner han også at Android Wear med den nuværende udbredelse i produkter ikke er helt klar til den brede befolkning, tech-nørder vil sandsynligvis kunne få en del ud af uret, men ellers giver det god mening at vente på at markedet modnes med produkter fra blandt andet Motorola og Apple.

Videoen er knap 8 minutter lang og kan ses nedenfor, den giver et ganske fornuftigt indblik i hvad Android Wear kan og skal bruges til lige nu.

Kilde: Boy Genius Report