Anmeldere vilde med HTC Evo 4G

Den første mobil med 4G på det amerikanske marked bliver rost til skyerne af anmelderne.

Anmeldere vilde med HTC Evo 4G

De første anmeldelser af HTC Evo 4G er begyndt at fylde på nettet, og det er bestemt rosende ord, HTCs amerikanske top-model får med på vejen.

De to store sites Engadget.com og Gizmodo.com er blandt dem, der har anmeldt HTC Evo til topkarakter.

Engadget kalder blandt andet HTC Evo 4G for enhver nørds drømmemobil, og den bedste telefon, der nogensinde er lavet.

HTC Evo nyt artikelfoto

Kameraet halter

HTC Evo har en 4,3 tommer skærm, 8 megapixel kamera, 1 GHz Snapdragon-processor og mulighed for overførsel via 4G med en hastighed på op til 7,5 mb/s.

Der er desuden HDMI-udgang og Evo kan optage video i HD-kvalitet, 720P.

Der er langt mellem de negative punkter, men kameraet får et par kommentarer med på vejen fra de amerikanske testsider.

Engadget kritserer blandt andet, at kameraet rører bordet, når telefonen ligger fladt på bordpladen, og mener generelt, at kameraet ikke er lige så godt som forventet.

Men, men, men…

HTC Evo 4G kommer aldrig til salg på det danske marked.

Det HTC på Evo kalder 4G er ikke det samme, som det vi i Danmark kalder 4G.

HTC Evo 4G er baseret på teknologien Wimax, mens det vi i Danmark kalder 4G i virkeligheden er LTE-net.

Læs også:
Ny supermobil: HTC Evo 4G
Web-TV: HTC HD2 vs. HTC Evo 4G