Anmelderne hylder iPhone 4

De amerikanske anmeldere er enige: iPhone 4 giver baghjul til konkurrenterne.

Anmelderne hylder iPhone 4

I dag, torsdag, udsendes iPhone 4 i USA og natten til i går er de første anmeldelser dukket op over there. Journalisterne er enige: Den nye iPhone er en vinder.

De hylder den primært for designet, den nye skærm og videochat-funktionen.

Avisen New York Times skriver blandt andet: “Det er nemt at se, og værdsætte forbedringerne i tekst-klarheden, billeder og videoer”.

Wall Street Journals Walt Mossberg skriver i sin anmeldelse, at “(iPhone 4) … ligner stadig en iPhone, men den formår at få 3GS’eren til at se klodset ud i sammenligning”. Han skriver videre: “Softwaren ser ganske enkelt pænere ud, og er nemmere at bruge end på konkurrerende telefoner, jeg har testet, med færre forvirrende menuer og indstillinger og langt flere programmer”.

Hos den populære blog Engadget sparer man heller ikke på superlativerne: “iPhone 4 udklasserer stort set alle andre smartphones på markedet, når det kommer til industrielt design. Den ser simpelthen meget dyrere ud”.


USA Today
skriver, at købere ikke vil blive skuffede, og giver kameraet rosende ord med på vejen: “Jeg har aldrig være vild med kameraet i de tidlige iPhones, men kameraet i den nye iPhone er kommet langt … Jeg er imponeret over kvaliteten og nemheden ved Facetime-videoopkald”.

Dårlig dækning

De få negative gloser, der bruges i anmeldelserne, rammer primært Apples amerikanske samarbejdspartner, teleselskabet AT&T, der har eneret på iPhone på det amerikanske marked.

De handler om manglende dækning og udfald i opkald.

“AT&T er stadig ringe, og det kan de bedste ingeniører fra Apple ikke ændre på,” skriver Boingboing, mens Wall Street Journal tørt konstaterer: “Apple har brug for endnu et teleselskab”.

Herhjemme forventes det at iPhone 4 vil blive forhandlet af Telia, Telenor og 3, når den dukker op i slutningen af juli.

Opdatering:

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 22/6/2010 pustede redaktionen nyt liv til historien med en historie med fokus på iBooks frigivet til iPhone og iPod TouchKlik her og læs den fulde artikel.. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.