Anmelderne jubler – sådan er iPhone 5

Apples iPhone 5 er allerede blevet anmeldt af en lang række medier. Her kan du læse deres reaktioner.

Anmelderne jubler – sådan er iPhone 5

Selv en uge efter annoncering af iPhone 5 har hypen endnu ikke lagt sig. Men det er med god grund, ifølge de anmelderne der har anmeldt telefonen. De er mere end begejstret for produktet.

En lang række amerikanske medier har været så heldige at modtage en iPhone 5 til test, før den officielle lancering.

Alle anmeldelserne kom online på stort set samme tid, hvilket ofte ses med anmeldelelser af topmodeller. Reaktionerne har også en enstemmig ordlyd, “iPhone 5 er den bedste iPhone til dato”.

De første anmeldere kan næsten ikke få armene ned over produktet, men alligevel er der et par områder hvor de ikke er helt tilfredse.

Herunder har vi samlet et overskueligt udpluk af de mange anmeldelser.

iPhone 5 Slashgear
iPhone 5 i sin salgsindpakning (Foto: Slashgear.com)

Cnet: Den bedste iPhone

Cnet.com har været blandt de første i verden til at have iPhone 5 til test, og de er bestemt begejstrede for produktet, der har fået alt det Apples fans har higet efter siden iPhone 4.

Plus: iPhone 5 tilføjer alt hvad vi ønskede i iPhone 4S: 4G LTE, større skærm og en hurtigere A6 processor. Dens design er skarpt, slankt, og meget let.

Minus: Tale og 4G er ikke muligt på alle netværk. Det mindre lade-stik gør nuværende tilbehør ubrugelig uden en adapter. Der er ingen NFC, og skærmstørrelsen blegner i sammenligning med flere Android-modeller.

Konklusionen: iPhone 5 genopbygger Apples iPhone med nye funktioner og design, samt opfylder de største tidligere mangler. Det er absolut den bedste iPhone til dato, der nemt sikrer sin plads i det øverste lag af smartphones på markedet.

iPhone 5 Slashgear
iPhone 5’s lightning stik sammenlignet med den ældre model i iPhone 4S (Foto: Slashgear.com)

Engadget: Alt hvad kunderne har efterspurgt

Engadget.com synes også om produktet.

Plus: Engadget fremhæver iPhone 5 som tyndere, lettere, hurtigere og mere simpel. Skærmen er blevet en tand bedre, det samme gælder for batteriet, der i testen nærmede sig niveauet for Motorola Razr Maxx.

Minus: iPhone 5 er blevet opdateret på alle fysiske fronter, mens softwaren begynder at mærke sin alder. Lightning-stikket opgraderer ikke overførelseshastigheden, og adapterløsningen for tilbehør er ikke holdbar på den lange bane.

Konklusion: Dette er uden tvivl den bedste iPhone til dato. Det er den, kunderne har ventet på. iPhone 5 er en væsentlig forbedring i forhold til iPhone 4S i næsten enhver henseende.

iPhone 5 Slashgear
iPhone 5 sammenlignet med iPhone 4S (Foto: Slashgear.com)

Slashgear: En bedre iPhone

Slashgear.com er begejstret for iPhone 5. Den opfylder alle hverdagens krav, og gør smartphone-brugen lettere. ”iPhone 5 er en af de bedste smartphones på markedet i dag,” udtaler anmelderen.

Plus: Opgraderingen fra iPhone 4S til iPhone 5 opfylder en lang række krav, der tidligere ikke var mulige. Lige nu, har iPhone 5 den bedste balance i hverdagen angående brugervenlighed og ydeevne.

Minus: Korttjenesten i iOS 6 mangler mulighed for offentlig transport, Lightning-stikket er ikke kompatibelt med tidligere tilbehørs produkter uden adapter. Adapteren først kommer på markedet i oktober måned.

Konklusion: iPhone 5 kommer sikkert ikke til at tage markedsandele fra Android, men det er uden tvivl den bedste iPhone til dato. Udviklere skal arbejde med deres applikationer der endnu ikke er tilpasset den større skærm, hvilket betyder sorte områder i toppen og bunden af skærmen.

T3.com: Ikke den bedste smartphone

T3.com er også begejstret for iPhone 5, men ikke ligeså begejstrede som flere af de andre anmeldere. Produktet er godt, og tilføjer meget nyt, men der er også negative områder i den nye smartphone fra Apple.

Plus: Større og bedre skærm, 4G LTE kompatibel, samt bedre front-kamera.

Minus: Ingen iPhone 5 specifikke features, batteritiden er stadig ikke god nok og så synes de bedre om den tidligere Maps applikation.

Konklusion: iPhone 5 er en god telefon, men ikke den bedste. Android og ikke mindst den kommende Windows Phone 8, har indhentet Apples tidligere forspring på smartphone området.

iPhone 5 Slashgear
iPhone 5 har fået en aluminiums bagside (Foto: Slashgear.com)

Konklusion

Selvom anmelderne langt hen ad vejen er meget begejstrede for de mange forbedrede punkter i iPhone 5, så er de stort set alle enige om, at iPhone ikke længere har det store forspring til Android som tidligere.

iPhone 5 vil dog være et meget godt bud på en opgradering fra iPhone 3GS eller iPhone 4, og er uden tvivl, ifølge anmelderne, den bedste iPhone til dato.

Mere om stoffet

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 19/9/2012 blev sagen bragt videre med en artikel der omhandler HTC One XL med 4G ligger klar til Danmark – Du finder den her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..