“Anna” er snart klar til flere Nokia telefoner

Den længe ventede ”Anna” opdatering til Symbian^3 bliver klar til download i august

“Anna” er snart klar til flere Nokia telefoner

Selvom Nokia har travlt med at skifte til Windows Phone-platformen, så er der også plads til en opdatering til Symbian^3.

Den længe ventede opdatering med kodenavnet ”Anna” forventes klar til N8, E6-01, E7 og C7 i slutningen af august måned. Det skriver Phonearena.

Opdateringen vil blandt andet indeholde en forbedret internet-browser, opdateret Ovi maps og nye ”friskere” ikoner samt fuldt QWERTY-tastatur på skærmen.

Nokia N8 vil endvidere få en speciel version af Anna, som inkluderer kontinuerlig autofokus og HD-video med 30 billeder pr sekund.

Nye telefoner vil fra juli måned blive produceret med Anna, mens telefoner, der er på markedet, må vente til slutningen af august med opdateringen.

Læs også:
Test af Nokia N8
Web-TV: Se testen af Nokia N8