Ansigtsgenkendelse kommer til OnePlus 3 og 3T

OnePlus bringer ansigtsgenkendelse til både OnePlus 3 og 3T, efter funktionen i sidste uge ankom til OnePlus 5.

Ansigtsgenkendelse kommer til OnePlus 3 og 3T

OnePlus har fået mange roser for ansigtsgenkendelsen i den nye OnePlus 5T, på trods af at funktionen kun anvender det normale frontkamera og ingen andre sensorer. Derfor er funktionen nu på vej til både OnePlus 3 og OnePlus 3T.

Læs også: OnePlus bekræfter: Næste flagskib kommer til sommer

Det bekræftede OnePlus’ grundlæggere, Pete Lau og Carl Pei, i sidste uge i et interview med hjemmesiden CNET. Her afslørede Pete Lau først og fremmest nye oplysninger om den kommende OnePlus 6, men snakken gik også på OnePlus’ seneste tiltag med at bringe ansigtsgenkendelse fra OnePlus 5T til de ældre topmodeller.

”Der er ingen grund til at holde funktioner, som vi nemt kan implementere, tilbage,” lød det fra OnePlus’ medstifter, Carl Pei.

Inden udgangen af 2017 skrev Carl Pei et tweet, hvor han opfordrede ejere af OnePlus 3 og 3T til at give lyd fra sig, hvis de ønskede ansigtsgenkendelse til deres telefoner.

”OnePlus 3- og 3T-brugere: lad mig høre jer!,” lød det fra Carl Pei.

Tweetet var et svar til et tidligere tweet fra den 28. december, hvor han annoncerede ansigtsgenkendelse til OnePlus 5.

Ejere af OnePlus 3 og 3T ser ud til at have givet lyd fra sig, eftersom ankomsten af funktionen blev bekræftet i sidste uges interview. Ansigtsgenkendelse vil dermed blive tilføjet i den næste betaudgave af Oreo til OnePlus 3 og 3T.

I sidste uge rullede Android 8.0 Oreo med ansigtsgenkendelse ud til alle ejere af OnePlus 5, efter softwaren først blev testet i form af flere betaudgivelser. I slutningen af november rullede Android 8.0 Oreo dog allerede ud til OnePlus 3 og 3T, men ansigtsgenkendelse tilføjes altså først, når det inden længe er blevet gennemtestet.

OnePlus’ ansigtsgenkendelse finder du inde under Indstillinger » Sikkerhed og låseskærm » Ansigtsgenkendelse.

Opfølgning på historien

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 12/1/2018 var der nyt om emnet i artiklen om OnePlus bekræfter: Næste flagskib kommer til sommerKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..