Ansigtsoplåsning på Galaxy S10 er hurtig, men usikker

Godt nok er ansigtsoplåsning på Samsung Galaxy S10 ekstremt hurtig, men den er samtidig meget usikker.

Ansigtsoplåsning på Galaxy S10 er hurtig, men usikker

Samsung Galaxy S10 er den mest populære og hypede mobiltelefon lige i øjeblikket. Her på Mobilsiden er vi også ret vilde med den, men dens, angiveligt mere sikre, ultralyds fingeraftrykslæser er til tider upræcis og langsom. Derfor kastede jeg mig over deres nye ansigtsoplåsning på både Galaxy S10+ og S10e. Det er hurtigt og fungerer rigtig godt, men nye opdagelser får mig til at slå det fra igen.

Det viser sig nemlig, at det er ektremt usikkert og vi synes det er noget ejere at telefonen bør vide. Ansigtslåsen kan nemlig blive snydt med en video med dit ansigt eller bare et foto med dit ansigt. The Verge og Unbox Therapy har testet det og har kunne oplåse enheden med en afspillende video med deres ansigter.

Vi har også selv afprøvet det og oplevet det samme. Når man først ser enheden låse op, mens man afspiller en video foran dens frontkamera, så er det faktisk ganske skræmmende. Vi prøvede det også af på en OnePlus 6T, som også har en meget hurtig ansigtsoplåsning, men her lykkes det ikke at snyde den.

Her kan i se hvor let Unbox Therapy snyder dens ansigtsoplåsning:

Inden opsætningen af ansigtsoplåsning gør Samsung opmærksom på, at det ikke er den sikreste måde at låse telefonen på. Men det er måske en underdrivelse, for telefonen tror fx. disse er samme person og låser velvilligt op:

Vi er sikkert mange der ved at denne form for ansigtsoplåsning aldrig har været meget sikker. Men forbrugere der kommer fra en Huawei Mate 20 Pro eller en nyere Apple iPhone kan let blive overraskede, da de telefoners ansigtsoplåsning er på et helt andet sikkerhedsniveau.

Personligt bliver jeg faktisk overrasket over, hvor let det er at snyde den. Jeg er med på at Samsung gør opmærksom på det inden det aktiveres, men derfor er det stadig skuffende for et dyrt flagskib i 2019, hvor denne teknologi burde være bedre til at spotte forfalskning.

Hvad tænker i?

Samsung Galaxy S10e: De første indtryk