Antivirusprogrammer til mobilen dumper i test

I en ny test dumper de fleste antivitusprogrammer til mobiltelefonen. Selv et af de mest populære, er næsten ubrugeligt.

Antivirusprogrammer til mobilen dumper i test

Hvis ud troede at din mobil var beskyttet mod virus, ved at installere et gratis antivirusprogram, skal der lyde en opfordring til at være varsom.

Version2 skriver, at en test foretaget af AV-Test.org viser, at flere af de gratis antivirusprogrammer dumper i test.

Syv antivirusprogrammer er blevet testet i deres evne til at genkende et ondsindet program og evnen til at advare brugeren ved installation.

I testen var udvalgt ti ondsindede applikationer og 172 ondsindede programfiler. Kun et af de syv antivirusprogrammer, nemlig Zoner Antivirus Free, opdagede mere end 10 procent af de ondsindede filer. Alle de øvrige programmer opdagede kun nogle få eller slet ingen af filerne.

Zone Antivirus Free opdagede otte ud af ti programmer, når brugeren forsøgte at installere dem. De øvrige programmer opdagede maksimalt et enkelt.

Det mest populære antivirusprogram, Antivirus Free fra Creative Apps var ikke i stand til, at opdage og advare om en eneste fil i testen.