App-duel: FCK vs. Brøndby

Det største lokalopgør i dansk fodbold har nu også ramt mobiltelefonen. Vi har sat deres applikationer op imod hinanden. Hvem vinder?

App-duel: FCK vs. Brøndby

Der er ingen tvivl om, at F.C. København er det førende danske hold for tiden, hvilket også understøttes af deres præstationer i Champions League.

Og eftersom Brøndby’s applikation netop er kommet igennem Apple’s nåleøje og fundet vej i App Store, så passer det med at kampen mellem applikationerne kan være en slags “træningskamp”, som optakt til FCK’s kamp i aften mod Chelsea.

I denne dyst ser vi nærmere på designet, funktionerne og generelt hvilken applikation der virker bedst efter vores mening.

FCK’s officielle applikation kan downloades gratis i både App Store og Android Marked.

Brøndby’s officielle applikation er også gratis, men indtil videre kun i App Store.

Kampen “minut for minut”

Under diverse liveopdateringer fra kampe, så beskrives kampen næsten boldberøring for boldberøring. Vi vil forsøge at bruge denne teknik til “kampen” mellem applikationerne.

Ved første øjekast er der ingen tvivl om, at der bare er gjort lidt mere ud af detaljerne på FCK’s applikation sammenlignet med Brøndby’s. Her kan man måske sammenligne Brøndby med at være den traditionsbundne klub, som vælger et meget traditionelt layout på deres applikation med “menupunkterne” nede i bunden.

Og FCK er de “nye” i klassen, som tør være med på moden og et design, som i opsætningen kan minde lidt om Facebook’s applikation.

Her bringer FCK sig i spidsen på et flot kontra med 1-0.

Ønsker man, at læse nyheder omkring klubberne – så dækker de begge denne del ganske godt. Men Brøndby har bare heller ikke nu kontrollen – da FCK er lidt mere agressive og giver deres fans bare lidt mere – nemlig muligheden for at kommenterer, tweets og dele på diverse sociale medier som f.eks. Facebook.

Brøndby var tæt på udligning, men FCK er nu foran 2-0.

FCK fortsætter med at have styringen, og ved et kig på klubberne’s kampkalender – ses det også hurtigt der på FCK’s applikation bare er flere muligheder.

Klubbens fans kan her kommenterer på kampen, og uploade billeder med mere.

Endnu et godt angreb fra FCK, som bringer sig på 3-0.

Det er muligt på begge applikationer, at købe billetter, samt se klubbernes shops. Også her giver FCK dog Brøndby baghjul, da det på Brøndby’s applikation blot er links til hjemmesiden – men på FCK’s mere integreret i selve applikationen.

FCK bringer sig foran 4-0.

Kampen nærmer sig sin slutning, men inden det sidste fløjt fra dommeren brillerer FCK lige med et par lækre detaljer, som lækre spillerprofiler (som kan ses i to forskellige views), FCK TV, FCK TV Raw!, Fan Wall, Søgefunktion.

Stillingen er nu 5-0 til FCK.

Brøndby har ikke gjort meget væsen af sig i denne kamp, men slutter med et kontraangreb, da de har en “live-funktion” til deres brugere, hvilket er liverapportering af kampene. Dette har FCK slet ikke. Kampen ender derfor med 5-1 i FCK’s favør.