App Store slog rekord i 2013

Tech-giganten meddeler, at 2013 er det hidtil bedste år for deres App Store, der sluttede med manér.

App Store slog rekord i 2013

Da Apple i 2007 introducerede iPhone til verden, var det Steve Jobs der stod på scenen. Den daværende Apple-guru havde på daværende tidspunkt, ingen planer om at lade 3. parts udviklere “ødelægge” brugeroplevelsen med deres egen software. 

Der kom dog hurtigt andre boller på suppen, og året efter blev udviklerne præsenteret for App Store, og de tilhørende værktøjer, der ville gøre dem i stand til at udvikle apps til platformen. Der er vist ingen tvivl om, at det ændrede valg har været godt for både Apple og udviklerne. 

Apple: App Store runder 1 million applikationer

Tech-giganten oplyser nu i en pressemeddelelse, at iOS-kunderne i 2013 har brugt for hvad der svarer til 55 milliarder danske kroner, og at 5,5 milliarder af dem er brugt i december 2013. Det betyder også, at Apple har udbetalt hvad der svarer til 82 millarder kroner til iOS udviklerne siden starten i 2008. 

“Vi vil gerne takke vores kunder for at gøre 2013 til det bedste år nogensinde for App Store,” siger Eddy Cue, der er Senior Vice President for Apples Internet software og tjenester. “Udbuddet af apps op til jul var fantastisk, og vi glæder os til at se, hvad udviklerne finder på i 2014.”

Apple har desuden fornyligt meddelt til deres udviklere, at Alle apps skal tilpasses iOS 7. Efter opdateringen til iOS 7, der bragte helt nyt design til enhederne, er der nemlig ikke den velkendte synergi i apps fra 3.parts udviklere, der ikke alle har optimeret deres apps til det nye design. 

Apple iOS 7 – Når en ny start lover godt

Men det hindrer altså ikke kunderne, i at købe tonsvis af apps alligevel.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 7/1/2014 fulgte vi artiklen op med nyheden; Tip: Vis at det er dig der bestemmer over økonomien! – Nyheden kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..