Apple: 60 % af alle iPhones og iPads kører nu iOS 10

Det er ikke engang to måneder, siden iOS 10 blev rullet ud, og allerede nu er det nye styresystem ude på 60 % af alle iPhones, iPads og iPods.

Apple: 60 % af alle iPhones og iPads kører nu iOS 10

Lige som tidligere udgaver af Apples iOS-styresystem breder det seneste iOS 10 sig med lynets hast til de mange Apple-enheder, der er på markedet.

En ny opgørelse på Apples udviklerside afslører, at det nu er hele 60 % af alle iPhones, iPads og iPods, som kan opgraderes til iOS 10, der nu kører med den nye software. Apple startede udrulningen af iOS 10 den 13. september, og den nye opgørelse blev udgivet blot en måned og to uger efter – eller efter 45 dage.

Læs også: Disse iPhones og iPads får ikke iOS 10

Sidste år udgav Apple en lignende opgørelse med iOS 9 efter 48 dage. Her viste det sig, at softwaren var rullet ud til 66 % af de kompatible Apple-enheder. Dermed halter iOS 10 efter alt at dømme en smule efter iOS 9 hvad angår væksten.

En tre uger gammel uofficiel opgørelse, som stammer fra hjemmesiden Mixpanel, viste ellers, at iOS 10 skulle være installeret på 66 % af alle kompatible enheder efter omtrent 30 dage, men de tal ser ikke ud til at stemme overens med Apples egne tal.

Ikke desto mindre kan Apple glæde sig over at være suverænt mest succesfuld med at udbrede sin nyeste software. Med Googles Android-styresystem er historien en hel anden – ja, ved events de seneste år har Apple endda gjort det til en fast tradition at lave sjov med Androids langsomme udbredelse af nye versioner.

Læs også: Android 7.1 Nougat er nu officiel: Her er nyhederne 

Den nyeste udgave af Android er version 7.1 Nougat, men denne er endnu i en betatestfase. Derfor fremgår den ikke i Googles opgørelse over hvor udbredte de forskellige Android-versioner er. Det gør Android 6.0 Marshmallow til gengæld, som blev rullet ud til de første Nexus-telefoner fra Google den 5. oktober sidste år. Efter lige knap 13 måneder kører Android-versionen kun på 18,7 % af alle Android-telefoner.

Selv flere år gamle Android-versioner sidder endnu tilbage med kæmpe markedsandele, og så længe der ikke foretages nogle fundamentale ændringer i Androids opbygning, er der ingen udsigt til bedring hvad udbredelsen af nye versioner angår.

Temaets videre forløb

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden gik videre med sagen. 2/11/2016 blev sagen bragt videre med en artikel med tematikken Apple Airpods udskudt til næste år – Den finder du her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..