Apple åbner mere op for NFC i iOS 12

Det er begrænset hvad man kan bruge NFC chippen til på iPhone, men nu åbner Apple muligvis mere op for mulighederne i næste store opdatering til iOS.

Apple åbner mere op for NFC i iOS 12

Muligheder for brug af NFC chippen i iOS enheder er temmeligt begrænset, som det er nu. Det er nærmest kun Apple Pay, der kan tilgå den, til at foretage betalinger. Det er lidt en anden histore med Android telefoner, hvor NFC kan bruges til en lang række ting, fx opsætning af en ny Android telefon. Hvem kan ikke huske de Sony NFC Smarttags?

Men det ser nu ud til at Apple åbner en smule op, for brugen af NFC chippen i deres telefoner. Ifølge The Information vil iOS 12 gøre det muligt, fx at oplåse døre via NFC.

Læs også: Medie: Apple udskyder nyheder i iOS 12, bl.a. ny hjemmeskærm

wwdc 2018
Om en uge starter WWDC – Apples udvikler konference. Foto: Apple

Et rygte går desuden på, at ansatte i Apples hovedkvarter i Cupertino, allerede bruger deres telefoner til at låse døre i virksomheden op. 

Næste WWDC (Apple Worldwide Developers Conference) starter om en uge, så vi ved forhåbentlig snart mere. 

Man kunne håbe på, at der bliver udvidet med andre muligheder også, som fx. åbning af bildøre eller åbne din hoteldør, så man slipper for diverse nøgler og nøglekort. En interessant mulighed kunne også være indtjekning og udtjekning via Rejsekort… men ikke sikkert vi når så vidt…

Vi følger selvfølgelig op, når WWDC er over os.

Læs også: Kommende iPhone SE får måske en notch

Det næste i sagen

Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 25/5/2018 kørte vi en opfølgning med en ny vinkel på temaet Samsung mod Apple: Retssag fra 2011 nu afgjort – Det videre forløb i sagen finder du her. Se de seneste nyheder om emnet her.