Apple afviser app med link til Dropbox

Apple har afvist en applikation, fordi den indeholdt et link til Apples konkurrent Dropbox.

Apple afviser app med link til Dropbox

Det har længe været kendt, at det kan være en nervepirrende proces, at få en app godkendt til Apple App Store. Men nu ser det ud til, at Apple strammer op på reglerne; specielt når det gælder apps med links til konkurrenterne.

En udvikler har for få dage siden fået afvist en applikation til iOS, fordi den indeholdt et link til Dropbox, som Apple mente var i strid med gældende retningslinjer, skriver The Next Web.

Helt konkret drejer det sig om, at udvikleren har lavet en applikation, som kræver login på Dropbox via Dropbox SDK. Og her går det ifølge Apple galt: Nederst i login-billedet, er der et link til ”desktop version” af Dropbox.

Apple afviser applikationen med følgende kommentar:

“We found that your app provides access to external mechanisms for purchases or subscriptions to be used in the app, which is not in compliance with the App Store Review Guidelines.

Specifically, your app enables to user to create accounts with Dropbox and Google.”

Det betyder at alle applikationer, der I fremtiden benytter sig af Dropbox SDK vil blive afvist af Apple. Problemet kunne dog formentlig hurtigt finde en løsning, såfremt Dropbox fjernede linket til ”desktop version” i login-billedet.

Du kan læse udviklerens indlæg på Dropbox forum.

Kilde: The Next Web

Mere til historien

Historien er stadig aktuel. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 1/5/2012 gik redaktionen videre og fulgte op med en sag med fokus på Analytiker: Apples eventyr vil slutte – Den videre historie kan du læse her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..