Apple ansætter Nokias kameraekspert

Apple har hentet en af Nokias kameraeksperter til Cupertino. Ari Partinen har været en af hovedmændene bag Pureview.

Apple ansætter Nokias kameraekspert

Apple har ansat en ledende figur fra Nokia, der formentlig skal være med til at forbedre kameraet i selskabets iPhones.

Ari Partinen har, ifølge The Verge, arbejdet med Nokias kameraer fra 2007, og har været en af hovedmændene bag Nokias Pureview teknologi.

Partinen har selv annonceret på Twitter, at han starter hos Apple i juni, men har ikke afsløret, hvad han arbejde kommer til at bestå i.

Nokia har gjort meget ud af, at være langt fremme på mobilkameraer, og kunne således præsentere Nokia Lumia 920, der var en af de første telefoner med indbygget optisk billedstabilisering.
Nokia 808 Pureview og Nokia Lumia 1020 fejede desuden alle konkurrenter af banen i pixelræset, da de blev introduceret med 41 megapixel kamera.

Kilde: The Verge