Apple bekræfter WWDC Keynote

Apples udviklerkonference WWDC15 afholdes fra den 8-12. juni i San Francisco, med keynote mandag kl. 19.00

Apple bekræfter WWDC Keynote

Apple afholder deres årlige udviklerkonference WWDC i San Francisco i dagene fra den 8. til den 12. juni.

Her vil der være fokus på den nye version af iOS – iOS 9 og OS X 10.11.  Apple forventes desuden at løfte sløret for en ny musiktjeneste, der er bygger på Apples opkøb af Beats.

Der kan desuden, ifølge 9to5Mac, forventes nye features som transit til Maps i iOS, hvor brugerne får mulighed for at planlægge deres rejse med forskellige transportmidler. Transit vil dog kun dække nogle få byer i USA, Europa og Kina. 

Læs også: Apple Watch kan købes i butikker inden juni måned

Split-screen multitasking til iPad har Apple også i støbeskeen. Hvis vi er heldige vil denne feature også blive afsløre til WWDC 15, og brugerne får dermed en længe efterspurgt funktion, hvor der kan arbejdes med to forskellige apps på samme skærmbillede.

Sidder du og håber på en 12 tommer iPad eller multi-user login, skal du nok slå koldt vand i blodet. Skal vi tro vandet på rygtemøllen er disse nyheder ikke lige på trapperne endnu.

Læs også: Prisrokader og nye produkter i Apple Store

Vil du gerne følge med i nyhederne på årets WWDC 15, er det mandag den 8. juni kl. 19.00 dansk tid du skal spidse ører. Her afholdes WWDC Keynote, hvor de store nyheder bliver præsenteret.

Apple har tidligere streamet keynoten live via apple.com, og det er højest sandsynligt at det også vil ske i år. Du kan også følge de vigtigste nyheder her på Mobilsiden.dk

Efterfølgende nyt om emnet

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 26/5/2015 kom der nyt i sagen med sagen; Apple forfremmer Jony Ive til designchefKlik her for artiklen.. Få også seneste nyt om sagen her.