Apple beskylder flere for iPad-plagiat

Apples søgsmål imod Samsung afslører, at Motorola og et tysk firma ved navn Jay-tech ligeledes bliver beskyldt for at kopiere iPad'en.

Apple beskylder flere for iPad-plagiat

Apple har fået gennemført en foreløbig blokering af salget af tablet-computeren Galaxy Tab 10.1 ved at sagsøge Samsung for, at kopiere iPad’ens design. Plagiat-anklagerne stopper imidlertid ikke her.

Æble-juristerne har således også klaget over Motorola og den Android-baserede tablet kaldet Xoom ved samme domstol i Düsseldorf, skriver FOSS Patens-bloggen. Det fremgår af papirerne i sagen om Samsung Galaxy Tab 10.1, hvor et tysk firma ved navn Jay-tech ligeledes er nævnt.

Historien melder imidlertid ikke noget om detaljerne ved det Jay-tech-produkt, som ifølge anklagen har forbrudt sig imod Apples patenter.