Apple blåstempler NFC med Apple Pay

Apple har inkluderet Near Field Communication i iPhone 6, iPhone 6 Plus og Apple Watch.

Apple blåstempler NFC med Apple Pay

Der har i lang tid været spekulationer om, hvorvidt Apple ville inkludere Near Field Communication(NFC) i deres iPhones, men tirsdag fik vi syn for sagen, og her stod det klart, at NFC er en del af iPhone 6, iPhone 6 Plus og Apples nye wearable Apple Watch.

Apple præsenterede NFC sammen med Apple Pay, der er et skridt på vejen mod kortløs betaling.

Meget simplificeret fungerer betaling med NFC ved, at brugeren gemmer kreditkortoplysninger i telefonen, der kan holdes hen til en terminal i supermarkedet, hvorefter betalingen kan gennemføres, uden at brugeren behøver at medbringe sit kreditkort.

Samung, Sony og Nokia har for længst inkluderet NFC i deres produkter, men der var tvivl til det sidste, hvorvidt Apple ville benytte NFC, eller forsøge at lave deres eget alternativ.

Med tirsdagens præsentation har Apple blåstemplet NFC, og dermed bliver NFC en standard på linje med WiFi og Bluetooth og GPS, der benyttes på smartphones på tværs af operativsystemer.

Seenste nyt om emnet

Der blev stadig hvisket i krogene. mobilsiden har holdt fast i temaet. 10/9/2014 fulgte redaktionen op med en ny vinkling på emnet Apple Watch: Apple stormer ind på wearable-scenenKlik her for fortsættelsen.. Se de seneste nyhede om temaet her.