Apple dominerer det danske mobilmarked

iPhone er på 5 ud af 10 pladser i top 10 over salget i februar hos Telia. Og danskerne elsker 4G-telefoner.

Apple dominerer det danske mobilmarked

Teleselskabet Telia har netop udsendt en pressemeddelelse, med en oversigt, over de 10 mest solgte telefoner i februar måned i deres butikker og på deres webshop.

Ikke overraskende er det Apples iPhone, som sidder på førstepladsen – ligesom det også var den mest solgte ved de fire store teleselskaber i fjerde kvartal sidste år. Faktisk sidder Apple på de tre øverste pladser med henholdsvis iPhone 5 16 GB, iPhone 5 32 GB og iPhone 4S 16 GB.

 – Danmark ejes af Apple og Samsung

Apples dominans er måske ikke så overraskende, men derimod er det ret overraskende, at Nokia har sneget sig ind på en fjerdeplads, og ligeså overraskende er modellen de har gjort det med.

Der er nemlig ikke tale om en af Lumia-modellerne, men derimod Nokia C2-01, som er en telefon med fysiske taster. Nokia C2-01 har længe været på hitlisten ved Telia, tilbage i 2011 lå den også på en fjerdeplads på salgslisten for hele året.

Nokia har dog også en Lumia-model på Top 10. Flagskibet Lumia 920 ligger nemlig på 10. pladsen.

Nokia C2-01
Nokia C2-01 (Foto: Nokia)

Danskerne har taget 4G til sig

Bortset fra Nokia C2-01 er de øvrige telefoner på top 10-listen alle nyere smartphones. Og halvdelen af telefonerne på top 10-listen er endda telefoner, som understøtter 4G.

 – Danskerne foretrækker high-end smartphones

Dermed ser det også ud til, at danskerne (i hvert fald Telias kunder) har taget 4G LTE til sig og nyder at kunne komme på det lynhurtige datanetværk.

– ”Når man ser på udviklingen af Top 10 listen, er det tydeligt, at 4G mobiltelefoner hurtigt er blevet blandt danskernes absolut foretrukne. Flere og flere mobiltelefoner, som understøtter 4G er kommet ind på listen, hvilket understreger danskernes ønske om at kunne surfe, spille og streame med højere hastigheder. Samlet set ser vi også allerede, at salget af 4G mobiltelefoner markant overstiger salget af 3G mobiltelefoner,” siger Ronny Sauer, Purchasing Manager, Device & Subsidy i Telia.

Der er derfor også stor forventning til de 4G-telefoner, som kommer i handlen inden for nær fremtid. Både HTC One og den mest ventede Samsung Galaxy S IV, forventes at komme ind på top 10 listen i løbet af foråret.

 – Overblik: Alt om topmodellen HTC One

-”Generelt kommer der i løbet af foråret flere 4G mobiltelefoner og i forskellige prisklasser, hvilket gør, at vi nu kan tilbyde vores 4G netværk til forskellige segmenter. Tidligere var 4G forbeholdt high-end mobiltelefoner, men spredes nu over flere kategorier. Vi forventer derfor en fortsat stor stigning i salg af 4G mobiltelefoner,” siger Ronny Sauer.

Under årets netop afholdte mobilmesse, Mobile World Congress, præsenterede LG også en telefonen Optimus F5, som er en 4G-telefon, der prismæssigt er i mellemklassen.

Seneste tilføjelse i sagen

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. mobilsiden gik videre med sagen. 4/3/2013 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel med tematikken Mobilen vil i fremtiden være vigtig for din rejseKlik her for at gå til artiklen.. Seneste nyt om emnet finder du her.