Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple dominerer smartwatch-markedet

Apple dominerer smartwatch-markedet

Smarturet er på rette kurs mod større popularitet. Siden tredje kvartal sidste år er salget steget med 42 procent. Apple sidder på den største markedsandel.

Samsung Galaxy Active 2
Samsung Galaxy Active 2
Foto: Mobilsiden.dk

De smarte armbåndsure fik ikke den bedste start tilbage 2014, men har de sidste par vundet flere og flere fans. I tredje kvartal sidste år overraskede det globale smartphone marked med hele 10 millioner solgte enheder, 67 procent flere end året forinden. Tal fra trejde kvartal i år viser igen stor fremgang, viser rapport fra Strategy Analytics.

I tredje kvartal i år har producenterne samlet langet 14,2 millioner enheder over disken. Det svarer til en fremgang på 42 procent, sammenlignet med sidste år.

Samsung indtager andenpladsen med 1,9 millioner enheder solgt i perioden, en fremgang på 73 procent, og har nu en markedsandel på 13,4 procent. Fitbit er på den globale tredjeplads med 1,6 millioner solgte enheder, men mister markedsdele, fra 15 til 11,3 procent. Dog når ingen af dem Apple til sokkeholderne.

Der bliver solgt flere smartwatches. 
Der bliver solgt flere smartwatches. 
Foto: Strategy Analytics

Apple sidder på 47,9% af smartwatch-markedet

Apple Watch er uden tvivl den mest populære smartwatch-serie. Apple sidder på hele 47,9 procent af det globale smartwatch-marked, op fra 45 procent i tredje kvartal sidste år. 

I tredje kvartal sidste år solgte Apple 4,5 millioner smartwatch, og har i år solgt 6,8 millioner. 

I mellemtiden sker der spændende ting på smartwatch-markedet, for Google vil også gerne være med, og har derfor overtaget Fitbit for 14 milliarder kroner. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det opkøb.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies