Apple-erfaring skal give Facebook-mobil i 2013

Flere tidligere Apple-medarbejdere er efter sigende blevet hyret til at udvikle en Facebook-mobil, som skal være klar til næste år.

Apple-erfaring skal give Facebook-mobil i 2013

Arbejdet med at få kreeret en Facebook-smartphone er i fuld gang. Det fortæller adskillige kilder i og omkring selskabet ifølge The New York Times.

En del af hjernerne bag Facebooks egen mobil skulle have erfaringen i orden. Mere end en håndfuld tidligere software- og hardware-ingeniører, der har arbejdet med iPhone og iPad hos Apple, er angiveligt blevet hentet ind.

Der har tidligere været rygter om mislykkede Facebook-forsøg på at udvikle egen smartphone, og ifølge en af kilderne i The New York Times er det tredje gang, at et mobil-projekt bliver stablet på benene.

Det forlyder videre, at firmaets håb er, at missionen vil lykkes med en frigivelse i 2013.