Apple erobrer 75 % af smartwatch-markedet på 3 måneder

Efter lanceringen af Apple Watch er salget af smartwatches eksploderet, og Apple selv står allerede for hele 75 % af markedet for smarte ure.

Apple erobrer 75 % af smartwatch-markedet på 3 måneder

På trods et salg, der ikke levede helt op til forventningerne efter det seneste kvartalregnskab, går det alligevel forrygende for Apple Watch-uret, der udkonkurrerer alle konkurrenterne.

Selv om Apple Watch kun har været på markedet i 3 måneder  i udvalgte lande, har it-giganten formået at skovle intet mindre end 75 % af markedsdelene for smartwatches til sig. Det svarer ifølge analyseinstituttet Strategy Analytics til, at Apple har langet 4 millioner eksemplarer over disken.

Læs også: Analytiker: iPhone sælger godt – Apple Watch lunkent

Tallet bliver endnu mere imponerende, når man kigger på, hvordan salget af alle øvrige producenter forinden er gået. På 9 måneder lykkedes det kun de forskellige producenter af Android Wear-smartwatches som Samsung, LG, Sony og Motorola at sælge 720.000 eksemplarer.

Apples enorme salg af Apple Watch-ure betyder, at det samlede salg af smartwatches har set en stigning på 457 %. I 2. kvartal 2014 rundede det samlede salg kun 1 million ure og hedder altså nu 5,4 millioner året efter.

Den nærmeste konkurrent er Samsung, som med 400.000 solgte smartwatches med både Android Wear- og det hjemmelavede Tizen-styresystem nu sidder på 8 % af markedet.

Læs også: Apple Watch nærmer sig mulig dansk lancering

Den endelige opgørelse fra Strategy Analytics over antal solgte smartwatches samt Apples og Samsungs markedsandele kan ses nedenfor.

Salgstal for smartwatches i millioner

Producent 2. kvartal 2014 3. kvartal 2015
Apple 0 mio. 4. mio.
Samsung 0,7 mio. 0,4 mio.
Andre 0,3 mio. 0,9 mio.
I alt 1. mio. 5,4 mio.

Markedsandele for smartwatches i procent (%)

Producent 2. kvartal 2014 3. kvartal 2015
Apple 0,0 % 75,5 %
Samsung 73,6 % 7,5 %
Andre 26,4 % 17 %
I alt 100 % 100 %

Sagen videre

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 16/7/2015 vinklede vi sagen videre med historien om Specifikationer på Samsungs runde smartwatch afsløret – Historien kan læses her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Smartwatch” finder du her..