Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple Event 12. september: Hvad vi forventer at se

Apple Event 12. september: Hvad vi forventer at se

I morgen afholdes Apples længe ventede event, hvor vi bl.a. forventer at se nye iPhones og Apple Watch. Læs hvad vi mere forventer.

Apples invitation til eventet.
Apples invitation til eventet.
Foto: Apple

I morgen, den 12. september 2018, klokken 19:00 dansk tid starter Apple deres livestream fra hovedkvarteret i Cupertino, Californien. Der har været et utal af rygter, hvor vi har valgt kun at skrive om de mest troværdige af dem. Der er vidst efterhånden ingen tvivl om, at vi kommer til at se mere end én ny iPhone. Men hvad kommer der ellers? Her er hvad vi forventer Apple præsenterer i morgen.

To nye high-end telefoner: iPhone Xs

Navnet på de to kommende dyre iPhones, som blev lækket for et par uger siden, har holdt ved siden da: iPhone Xs og iPhone Xs Max. 

iPhone Xs bliver den direkte efterfølger til den nuværende iPhone X. Samme skærmstørrelse, men med forbedret kamera, Face ID og hurtigere indmad. Men det rygtes også at en helt ny model bliver præsenteret: iPhone Xs Max, som bliver en gigant version af iPhone Xs. Skærmen bliver på hele 6,5 tommer og batteriet skulle ligeledes blive større.

Designmæssigt skulle de minde meget om nuværende iPhone X. Samme skærmtype, OLED, og samme ramme i rustfrit stål. Det har været rygtet at den skulle få indbygget fingeraftrykslæser i skærmen, ligesom OnePlus 6T får.

Læs mere: iPhone XS lækket før kommende Apple event

Et billede af hvad der skulle være de kommende iPhone Xs og Xs Max.
Et billede af hvad der skulle være de kommende iPhone Xs og Xs Max.
Foto: 9to5mac.com

En billigere variant: iPhone Xr

Væk er nu tiden med den dedikerede fingeraftrykslæser, Touch ID. Den billigere iPhone Xr kommer nemlig designmæssigt til at minde om iPhone X, som låses op via ansigtsoplåsning eller pinkode. 

Den billigere iPhone Xr bliver anden gang, at Apple prøver en billigere iPhone version af. Sidst var det iPhone 5C, som ikke var den store succes. Ligesom 5C så kommer iPhone Xr i et stort udvalg af farver og vil minde meget om de dyrere, iPhone Xs og Xs Max. Der er dog stadig væsentlige forskelle.

iPhone Xr får et enkelt kamera på bagsiden, aluminiums ramme i stedet for stål, langsommere indmad og et billigere IPS display. Prisen bliver interessant at se, da den er afgørende for denne models fremtid.

Læs mere: Billigere iPhone lækket - dual SIM og nye farver

Dette skulle være den kommende billigere iPhone Xr.
Dette skulle være den kommende billigere iPhone Xr.
Foto: Slashleaks.com

Fjerde generation Apple Watch med større skærm

Udover nye iPhones skulle vi også se et nyt Apple Watch. Apple er nærmest de eneste der har haft succes med de såkaldte wearables, men Samsung er også på vej med nyt. Det kommende Apple Watch skulle have en 15 procent større skærm, men beholde samme fysiske størrelse som Series 3. Dette skulle være opnået ved hjælpe af smallere kanter omkring selve skærmen. 

Derudover skulle softwaren være betydeligt forbedret i WatchOS 5, med nye urskiver med flere funktioner og meget andet. Se bl.a den udmelding på Twitter fra Seth Weintraub, som skriver på bl.a. 9to5mac.com og 9to5Google.com:

Det kommende Apple Watch Series 4 med større skærm.
Det kommende Apple Watch Series 4 med større skærm.
Foto: 9to5mac.com

Ny software: iOS12

Den næste store opdatering af Apples iOS kommer til at hedde iOS12. Der har været mange rygter om redesign og vilde nye funktioner, men mange af de ting bliver sikkert først en realitet i iOS13. I iOS12 har Apple fokuseret på stabilitet, hurtighed og nogle enkelte nye funktioner, såsom Skærmtid. I skærmtid får man mulighed for at se, hvor lang tid man bruger på at glo på sin iPhone og iPad. 

Notifikationer får også en stor, og længe ventet, opdatering. Notifikationer vil blive samlet i grupper, fra hver app, meget som man ser det på Android enheder.

Specielt på ældre iOS produkter skulle iOS12 kunne forbedre hastigheden gevaldigt.

Derudover kommer en ny emoji, kaldet Memoji og Apples Augmented Reality kit bliver opdateret til ARKit 2.

iOS12 kommer med mange forbedringer.
iOS12 kommer med mange forbedringer.
Foto: theverge.com

Nyt tilbehør

Forhåbentlig kommer vi til at se den længe ventede AirPower fra Apple, som er blevet forsinket ad flere omgange. Opladeren skulle kunne oplade op til tre enheder trådløst på én gang. På den måde vil du kunne oplade din telefon, ur og hovedtelefoner på samme tid. 

Nye AirPods skulle også blive en realitet. Forbedringer skulle være ting som Siri integration, en æske med trådløs opladning og en ny forbedre trådløs chip. 

Til sidst men ikke mindst skulle Apple nu endelig droppe den langsomme opladning, som de alt for længe har holdt fast i. En ny 19W USB-C oplader skulle give mulighed for hurtigopladning, og med til den skulle følge et USB-C til Lightning kabel.

Læs mere: Apples trådløse oplader, AirPower, er klar til september

Den store Apple Airpower til trådløs opladning af flere enheder.
Den store Apple Airpower til trådløs opladning af flere enheder.
Foto: Apple

One more thing...

Apple har altid en lille overraskelse med. Få ting har været rygtet og det mest sandsynlige, tænker vi, er en iPad uden kant omkring skærmen og uden Touch ID fingeraftrykslæser. Men det bliver spændende at se. 

Som sagt så løber eventet af stablen onsdag den 12. september klokken 19 dansk tid. Vi dækker selvfølgelig eventet her på Mobilsiden.dk.

Læs også: iPhone Xs Max bliver måske navnet på næste Apple flagskib

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies