Apple event på onsdag: kommer der overraskelser?

Apple pønser vist på at lancere mere end bare nye iPhones denne uge. Her er hvad Apple kan overraske med.

Apple event på onsdag: kommer der overraskelser?

Det er årets største event for Apple, når de nye iPhones lanceres næste onsdag, til et kæmpeevent i Californien.

Står rygterne til troende, vil Tim Cook og hans hold dog være klar med mere end bare nye iPhones – flere andre gadgets kan nemlig overraske til Apples telefon-event.

Er du interesseret i et nyt Apple TV, en kæmpe iPad eller en mini-iPad? Læs med herunder, hvor mobilsiden.dk samler det sammen vi ved om mulige overraskelser fra Apple.

Læs også: iPhone 6s event på onsdag: Hvad vi forventer at se

Apple TV 2015 vil fortsat være en flad, kvadratisk boks. Fjernbetjeningen vil dog blive langt mere kapabel.

Nyt Apple TV – med intelligent betjening

Den nuværende mediecenter fra Apple er lige fyldt fem år, og tiden er derfor mere en moden til en opdatering. Denne skulle, efter sigende være på trapperner, og vil sandsynligvis vises frem på onsdag.

Hvad det nye apple TV skal hedder er endnu uvist, men den vil blive langt kraftigere, have sin egen app-store og der vil følge intelligent hardware med.

Størst for det nye Apple TV bliver app-butikken hvor du vil kunne give det nye mediecenter nye funktioner som spil, nye streaming-tjenester og andre apps til hjemmet og stuealteret.

Med Apple TV version 2 komma nul, følger en ny fjernbetjening, der vil give langt bedre og enklere søgemuligheder. Med hjælp fra iOS 9 og Siri vil du kunne tale direkte ind i fjernbetjeningen og mediecentret vil vise dig præcis hvilke streamingtjenester der har den serie eller film du efterlyser.

Den nye fjernbetjening rygtes samtidig til at have en stor tryk- og swype-følsom flade som gør den egnet til at styre Apple TV’et nye interface, men også som controller til spil.

Se også: Apple måske på vej med Netflix-konkurrent

Hvorvidt det nye Apple TV vil understøtte 4K er dog et af de helt store spørgsmål. Ifølge 9to5mac vil medieboksen ikke understøtte formattet, men samtidig regnes de kommende iPhones som værende 4K-kompatible, og i det lys vil det give mening med et 4K-kapabelt mediecenter.

Det nye Apple TV vil få en startpris på omkring 149 amerikanske dollars, svarende til omkring et tusinde danske kroner før told og moms. Lagerpladsen vil blive på enten 8 eller 16 GB.

Apple iPad Air 2
iPad Pro vil tage iPad Air 2 og gøre den endnu større.

iPad Pro – en kæmpe-tablet

Ønsker du mere albuerum til dine apps og spil til iPad, kan den kommende iPad Pro muligvis være løsningen.

Det forventes nemlig, at Apple vil bygge en iPad med et 12,9” stort display med 2.732 x 2.048 pixels – en skærmstørrelse der rivaliserer med den mindste Macbook Pro og overgår Microsofts stortablet Surface Pro 3.

Det er dog megen hemmelighedskræmmeri omkring produktet, så selv navnet er et gæt ud fra Apples tradition om at give større, mere produktive enheder efternavnet ’pro’.

Den forventes at blive kraftigere end den nuværende iPad Air 2 og samtidig at byde på flere porte og udvidelsesmuligheder end i største iPad – herunder en vendbar USB-C tilslutning.

Se også: Så er det officielt: Apple inviterer til iPhone 6S event

Et andet uvist punkt er hvordan stor-tabletten skal anvendes i praksis. Nogle rygter peger på, at en digitizer-pen vil inkluderes i salgsæsken, mens iOS 9 allerede rummer flere multitasking-løsninger til at udnytte den store skærm bedst muligt. Til sidst kan Force Touch teknologien også være inkluderet for at give endnu flere muligheder i betjeningen af funktioner og apps.

Hvor dyr iPad Pro bliver og hvor længe du skal vente på den er langt fra klarlagt endnu. Forsigtige bud peger på en lancering i forretninger i november og en vædentlig højere debutpris end den nuværende iPad Air 2.

Ny iPad mini skal være endnu tyndere og endnu lettere.

iPad mini 4

Sidste efterår fik iPad mini 3 debut, men den viste sig hurtigt kun at være en lille opgradering i forhold til forgængeren. Den bød på samme format og ydelse som 2013-modellen krydret med en ny guld-variant og en fingeraftrykslæser.

Med iPad mini 4, vil den mindste iPad arve meget af den design-DNA der gør iPad Air 2 så attraktiv: en stærk processor i et hypertyndt kabinet.

Læs også: Apple iPad Mini 3: Guldlok skuffer [TEST]

Mini 4 forventes derfor at blive væsentligt slankere på alle leder og kanter, at huse en nyere A-chip og 2GB RAM.

Lagerpladsen vil forblive uændret, med henholdsvis 16, 64 eller 128 GB lager at vælge imellem. Prisen vil givetvis starte ved samme leje som forgængeren, hvilket betyder omkring 3.000 kroner.

Følg med på onsdag

Vil du følge udviklingen på helt tæt hold, vil du kunne livestreame Apple-eventet når det går i luften onsdag kl 19.00 dansk tid.

Følg også med her på siden, hvor vi vil være på pletten og vil følge alle Apples nye produkter tæt.

Seneste tilføjelse til sagen

Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. d. 20/7/2015 fulgte vi historien op med nyheden; Analytiker: iPhone sælger godt – Apple Watch lunkent – Artiklen finder du her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.