Apple fremviste ny rekord

I går fremviste Apple deres seneste salgstal og kunne imponere konkurrenterne med flotte tal

Apple fremviste ny rekord

Nordea var i går morges ude og sige at der var tre nøgletal de gerne så Apple imponere konkurrenter og aktiemarkedet med.

En af de nøgletal var selvfølgelig antal solgte enheder og her kunne Apple vise tal og grafer der får alle konkurrenter til at føle misundelse.

På tre måneder nåede Apple at sælge for US$ 32.5 milliarder, blot på iPhones. Sagt på en anden måde, Apple solgte 51 millioner dyre smartphones. Også på iPad siden kan Apple vise flotte tal med 26 millioner solgte enheder og en omsætning på 11,5 milliarder amerikanske dollars. Både hver for sig og tilsammen giver iPhone og iPad-salget rekorder. Det har kort sagt været et rekord år for Apple.

Det hele er dog ikke lutter lagkage da iPod salget som forventet er gået ned og der er heller ikke nogen betydelig fremgang i salget af computere. Aktiemarkedet er ikke synderligt imponeret og her til aften bliver Apple aktien solgt til cirka 510 dollars stykket, hvilket selvfølgelig er meget højt, men i går da markedet sluttede blev aktien solgt til cirka 550 dollars.

Nedgangen skyldes at Apples momentum og salg ikke er så højt som investorerne havde håbet og straffer derfor Apple i dag. Så selvom man skriver rekorder er intet forudsigeligt på aktiemarkedet.

Er du enig med aktieanalytikerne i at Apple mister momentum, eller er de bare grådige når nu Apple viser rekordsalg?

Efterfølgende nyt

Interessen for temaet fortsatte. mobilsiden fulgte op på sagen. 27/1/2014 kørte vi et indlæg omkring Apple: Slut med ‘dødsskærm’ med iOS 7.1 – Du finder den her. Se også seneste nyt om tematikken her.