Apple hiver 94 % af overskuddet hjem i 3. kvartal

Apple er - endnu en gang - altdominerende, når det gælder at indkassere det største overskud på smartphones solgt i tredje kvartal af 2015.

Apple hiver 94 % af overskuddet hjem i 3. kvartal

Ingen kan tjene penge på smartphones lige som Apple kan det. Det understreges igen et studie fra Canaccord Genuity, som længe har gjort sig i at måle producenternes overskud af solgte smartphones.

At Apple alene står for langt den største del af overskuddet i smartphoneindustrien er næppe nogen overraskelse. Også tilbage til februar og juli i år stod Apple for imponerende høje andele af overskuddet – og siden hen er det kun gået Apples vej.

Læs også: Apple løber med al mobilbranchens overskud

For tredje kvartal i år – det vil sige juli, august og september – er Apples andel af overskuddet røget endnu et hak i vejret til svimlende 94 %. Det vil med andre ord sige, at alle andre producenter såsom Samsung, Microsoft, Sony, LG og HTC står tilbage med resten af overskuddet.

Den høje andel i Apples favør er imponerende nok i sig selv, men særligt interessant bliver det, når man tager antallet af solgte smartphones med i ligningen. Apple har nemlig ”kun” langet 15 % (48 mio.) af alle solgte smartphones i 3. kvartal over disken, men alligevel er det nok til at nå den abnormt høje andel af overskuddet.

Apple overskud
Apple står for hele 94 % af overskuddet fra smartphonemarkedet i 3. kvartal 2015.

Den gennemsnitlige pris på en solgt iPhone er nemlig $670 svarende til 4.690 kroner, mens den nærmeste konkurrent på overskud, Samsung, med hele 81 mio. solgte smartphones kun opnår en andel af overskuddet på 11 %. Det vil sige, at Samsung tjener væsentligt mindre per solgt smartphone: $180 eller 1.260 lyder den gennemsnitlige pris ifølge studiet.

Da de fleste andre producenter opererer med et underskud i perioden lige som tidligere på året, kan det samlede overskud for Apple og Samsung overstige 100 %, lyder det fra Canaccord Genuity.

Sidste tilføjelse til sagen

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 16/11/2015 var der nyt om emnet i sagen; Googles lavpris-projekt halter – Den videre historie kan du læse her. De sidste nyheder om emnet finder du her.