Apple ikke udelukket i Kina alligevel

Nu forlyder det fra Kina, at Apples produkter aldrig har været smidt af nogen liste, for de har aldrig været der

Apple ikke udelukket i Kina alligevel

I går kunne vi fortælle, at Apples produkter ikke længere ville blive købt af de kinesiske myndigheder, men nu forlyder det fra Reuters, at det ikke holder stik. Det var Bloomberg News, der først bragte historien, men det bliver nu afvist fra både Kina og Apple.

Læs også: Slut med synligt frontkamera på iPhone

Det amerikanske medie kunne fortælle, at Apples produkter var fjernet fra en godkendt indkøbsliste, men nu lyder det fra både Apple og de kinesiske myndigheder, at Apple aldrig har været på listen, fordi de ikke har ansøgt om det.

Listen indeholder de produkter, der er godkendt af myndighederne i forbindelse med energiforbrug, og selvom Apple lever op til kravene, har de aldrig søgt om at blive godkendt. Det betyder imidlertid ikke, at det er forbudt for de offentlige kinesiske instanser at købe dem.

Læs også: Sam Sung sælger Apple visitkort

Apples produkter er stadig til salg fra regeringens webside, selvom de blev trukket fra siden torsdag og først kom tilbage fredag. Dette var dog på grund af en planlagt prisjustering, så priserne følger markedet.

Der er dog stadig eksempler på, at de kinesiske myndigheder har forbudt amerikansk og udenlandsk teknologi i eksempelvis antivirusprogrammer fra Symantec og Kaspersky Lab.

Flere nyheder om Apple

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. Efterfølgende d. 8/8/2014 publicerede vi nyheden; Samsung pønser på at snigløbe Apple – Læs her. Du finder seneste nyt her.