Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple indrømmer de har solgt færre iPhones end forventet

Apple indrømmer de har solgt færre iPhones end forventet

Det har været omtalt flere gange, men nu indrømmer producenten det selv: Apple har solgt færre iPhones end forventet.

iPhone XS Max
iPhone XS Max
Foto: Mobilsiden.dk

Flere markedsanalyser har tidligere indikeret, at Apple ikke ville få solgt det antal iPhones de havde forventet, men nu kommer producenten selv på banen med et åbent brev til deres investorer. Heri indrømmer Apple at de har solgt færre iPhones end forventet.

Apple havde tidligere forventet at tjene et sted imellem 89 og 93 milliarder dollars i første kvartal 2018, men dette bliver nu nedjusteret til 84 mia. dollars. I brevet til investorerne bliver skylden kastet på en ringere økonomi i Kina.

Læs også: Huawei overhaler snart Apple globalt

I brevet skriver Apple:

"Lower than anticipated iPhone revenue, primarily in Greater China, accounts for all of our revenue shortfall to our guidance and for much more than our entire year-over-year revenue decline."

Men skylden kan ikke kun kastes på Kinas økonomi, for Apple står over for langt hårdere konkurrence på det kinesiske marked, med producenter som Huawei, Oppo, vivo og Xiaomi. Og med Apples voldsomme prissætning, så er der flere kinesere der ikke vil give så meget for en iPhone.

På trods at et ringere iPhone salg, så går det godt for Apple Watch.
På trods at et ringere iPhone salg, så går det godt for Apple Watch.
Foto: Mobilsiden.dk

På trods at det ringere iPhone salg, så ser det mere lovende ud for Apples andre produkter. Apple Watch, Apple Music og iCloud går nemlig frem:

"In fact, categories outside of iPhone (Services, Mac, iPad, wearables/Home/Accessories) combined to grow almost 19 percent year-over-year."

"Services generated over $10.8 billion in revenue during the quarter, growing to a new quarterly record in every geographic segment, and we are on track to achieve our goal of doubling the size of this business from 2016 to 2020."

Står der også i brevet til investorerne. Der er dog ingen tvivl om at Apple kan mærke den voksende konkurrence. Det er tilgengæld et af de spændende iPhone-år, hvor vi kan se frem til nyt design og ikke har en s-model.

Læs også: Huawei delte powerbanks ud til folk i kø til iPhone XS

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies