Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple iTunes kommer til Samsungs smart TV

Apple iTunes kommer til Samsungs smart TV

Apple afslørede i går af iTunes kommer til Samsungs nyere smart TV. Noget man måske ikke lige havde forventet at se Apple gøre.

Foto: Samsung

CES i Las Vegas er skudt i gang, hvor der altid bliver lanceret masser af spændende forbrugerelektronik. Men denne overraskende nyhed handler ikke så meget om et stykke elektronik, men om software. Apple har nemlig afsløret at deres iTunes kommer til Samsungs 2018 og 2019 serie af smart TV.

Det betyder at det bliver muligt at leje og købe indhold fra iTunes direkte på dit Samsung smart TV. iTunes kommer til at ligge som en app på TV'et, hvor Samsung i en periode har eksklusivitet, men mon ikke den også flytter ind hos andre producenter i fremtiden.

Læs også: Apple lancerer Beddit søvnregistrering

Apple har den seneste tid haft fokus på privatliv, hvor de bl.a. inden CES startede fik hængt denne plakat op:

CES 2019
CES 2019

Men hvad sker der så når en Apple service kommer på et Samsung smart TV? Apple fortæller at selvom iTunes kommer til Samsungs platform, så får fjersynene ikke adgang til at målrette reklame og lignende igennem brugen af iTunes.

AirPlay 2 til flere TV producenter

Indtil videre er det kun Samsung der får iTunes appen, men flere andre TV producenter ser ud til at tage Apples AirPlay 2 til sig. Det betyder at man via en iPad eller en iPhone vil kunne streaming og spejle indhold direkte til sit smart TV. 

Om disse producenter også kommer til at kunne tilbyde iTunes indhold er endnu uvist. Der er dog ingen TV producenter der har meldt noget officielt ud endnu.

En ny Apple streaming tjeneste?

Med AirPlay 2 til flere smart TV og iTunes til Samsung smart TV, så tyder det på en kommende streaming tjeneste fra Apple og måske et fokusskifte. Et skifte til at fokusere mere på streaming og online services. Det må tiden vise.

CES er i fuld gang, så der kan dukker forhåbentlig flere spændende informationer op omkring dette snart.

Læs også: Apple har lanceret en ny magnetisk opladerdock til Apple Watch

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies