Apple klar med kæmpe-iPad næste år

Den største iPad lige nu er iPad Air, men det skal der laves om på, og den større iPad er klar næste år

Apple klar med kæmpe-iPad næste år

Apple gør klar til at lave en iPad, der har en skærm på hele 12,9”, hvis man skal tro de kilder Bloomberg har snakket med, og de hævder også, at tabletten vil være klar til det første kvartal af næste år.

Læs også: Apple patenterer det klikbare display

Det forlyder også, at Apple har arbejdet på disse større touchskærme i over et år, og de vil altså være noget større end de eksisterende iPads.

Ipad Air har en skærmstørrelse på 9,7”, hvor iPad Mini har 7,9” at gøre godt med. Til sammenligning har Apples største MacBook Air en 13” skærm, så det er altså noget af en størrelse, hvis Bloombergs kilder har fat i den lange ende.

Læs også: iPhone 6 fotos: ekstremt tynd, rundere og med nye knapper.

Apple kan have tanke på forretningslivet med den store tablet, som muligvis kan komme til at erstatte det, de fleste bruger deres laptops til. Med en større skærm vil der også være bedre mulighed for at udstyre den med bedre hardware, ligesom eksempelvis split-screen multitasking vil være en mulighed.

Det sidste nye i fortællingen

Interessen for temaet fortsatte. mobilsiden gik videre med historien. 12/8/2014 blev sagen bragt videre med en artikel omkring Næste iPad Air får en langt bedre skærm – Den kan læses her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.