Apple klar med ny iPad og iPhone til marts

Kilder fortæller, at Apple vil være klar til at præsentere en ny iPhone og iPad til marts

Apple klar med ny iPad og iPhone til marts

Det som regel velinformerede Apple-site 9to5mac.com har fået nys fra sit kildenetværk omkring elektronikgiganten. Der er godt nyt på vej til Apple-fans, og det bliver afsløret midt i marts.

Læs også: Apples næste iPad får ikke 3D Touch

Kilder fortæller til det amerikanske medie, at ugen fra den 14. marts og frem vil være tidspunktet, hvor Apple vil løfte sløret for iPad Air 3 og iPhone 5SE, som efterhånden har været rygtet længe.

Den præcise dato er ikke på plads, men det skulle være den uge, at Apple opdaterer sin populære iPad Air-serie. Blandt andet kan vi se frem til flere højtalere for at give en bedre lyd og muligvis muligheden for at bruge Apple Pencil på den iPad, der nu er den mellemste størrelse.

Læs også: Den rygtede iPhone 5SE kommer måske i en version med kun 16GB lager

iPhone 5SE er den berømte og berygtede nye iPhone på 4″, som tidligere er blevet kaldt iPhone 6C. Den er der ikke meget nyt om i forhold til de oplysninger, der fyger rundt på rygtefronten i forvejen.

Ud over en ny iPad og iPhone skulle Apple også være klar til at præsentere nye remme til Apple Watch, og i forbindelse med lanceringen skulle iOS og WatchOS hoppe en version frem.

Seneste nyt om iPad

Meget er sket siden vi publicerede artiklen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 18/12/2015 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med sagen om Apple iPad mini 4: mini når det er bedst [TEST] – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..