Apple lancerer iMac Pro: Hundedyr og vild arbejdsstation

Apple har løftet sløret for en helt ny produktlinje: Arbejdsstationen iMac Pro, som er en turoboladet iMac til professionelle. Og prisen? Op til 120.000 kr.

Apple lancerer iMac Pro: Hundedyr og vild arbejdsstation

Apples iMacs er i forvejen relativt potente computere, og for dem, som har brug for endnu mere regnekraft har Apple computeren Mac Pro med skraldespandsdesignet. Nu smelter Apple de to produktkategorier sammen til en helt ny serie: iMac Pro.

Der er tale om det klassiske iMac-design, men udført i farven space grey. Farven indikerer, at der er tale om en lidt usædvanlig iMac. Den er nemlig udstyret med det ypperste hardware, Apple har kunnet støve frem. Computeren er derfor også henvendt professionelle, der har brug for noget mere regnekraft end den gennemsnitlige dansker, f.eks. til at simulere og rendere 3D-modeller, foretage partikelsimuleringer og redigere billeder og videoer.

Læs også: Apple køber musiksøgetjenesten Shazam

Den koster naturligvis også derefter. iMac Pro starter nemlig ved den ’nette sum’ af 42.999 kroner, mens du kan konfigurere et væld af komponenter såsom processor, hukommelse, lagerplads og grafikkort. Dermed kan du spendere helt op til 119.765 kroner på den nye iMac Pro, hvis du skal have det ypperste af det ypperste. Det er med andre ord noget af et prishop fra den i forvejen kraftige Mac Pro, som kan konfigureres med hardware, der løber op i en pris på 68.395 kroner.

iMac Pro
Foto: Apple

Så vild er den nye iMac Pro

Så hvad byder den nye iMac Pro på, der retfærdiggør en så høj pris? En af hovedattraktionerne i iMac Pro er Intel Xeon W-processoren, som er lavet specifikt til arbejdsstationer. Processoren kan fås med 8, 10, 14 eller hele 18 kerner. Til sammenligning fås den normale iMac ’kun’ i varianter med 2 eller 4 kerner, og dertil er det en processor med en helt anden arkitektur. Xeon-processoren i iMac Pro kommer også med Turbo Boost på op til 4,5 GHz.

RAM kommer du heller ikke til at mangle i iMac Pro, for her kan du vælge op til 128 GB DDR4-RAM. Også SSD-lagring er der rigeligt af: Op til 4 TB SSD med en skrivehastighed på hele 3,3 GB/s. Også på grafikfronten adskiller iMac Pro sig markant fra de øvrige iMacs. Her kan man vælge et AMD Radeon Pro Vega 56 eller 64 henholdsvis 8 og 16 GB hukommelse. Ifølge Apple har grafikkortet en regnekraft på 22 teraflops i det, som kaldes half precision-databehandling.

Læs også: Rygte: Apple vil lancere den billigste iPad nogensinde

Og så er der naturligvis også skærmen, som er magen til den normale iMac. Du får altså en 27” stor 5K-skærm med en opløsning på hele 5.120 x 2.880 pixels. Sidst, men ikke mindst, byder den på hele 4 Thunderbolt 3-porte, et helt nydesignet kølesystem og helt nye højttalere.

Hvis du vil læse mere om, hvor vild en arbejdsmaskine den nye iMac Pro er, kan du tage et kig på forskellige benchmarks og andre tal på Apples hjemmeside.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. mobilsiden fulgte op på sagen. d. 13/12/2017 fulgte vi artiklen op med en artikel omkring temaet Apples vilde iMac Pro bliver tilgængelig fra i morgen – Du finder artiklen her. Seneste nyheder om Apple ser du her..