Apple lancerer ny iPad Air og iPad Mini

Ud af ingenting kommer Apple nu og lancerer to helt nye iPads: iPad Air og iPad Mini.

Apple lancerer ny iPad Air og iPad Mini

Inden mandagens store event kommer der tablet-nyheder ind fra Apple. En ny iPad Air og iPad Mini er netop lanceret. Den nye iPad Air får en 10,5 tommer skærm og understøttelse af Apple Pencil. iPad Mini fastholder den mindre 7,9 tommer skærm, men får forbedret skærm og nyt chipsæt samt den også får understøttelse af Apple Pencil.

iPad Air 2019 bliver opgraderet med Apples A12 Bionic chipsæt, som også findes i de nyeste iPhones. Det betyder en forbedret ydeevne med 70 procent og dobbelt så hurtig grafikydeevne. Skærmen er forøget fra 9,7 tommer til 10,5 tommer, en forøgelse på knap 20 procent.

iPad Mini 2019 bibeholder en skærmstørrelse på 7,9 tommer, men bliver også opdateret med A12-chippen. Begge tablets holder fast i Apples Touch ID fingeraftrykslæser og der er stadig 3,5mm jackstik.

Designmæssigt ser de fuldstændig uændrede ud og det virker som om det udelukkende er chipsæt og andre småting der er opgraderet. Begge modeller understøtter kun første generation af Apple Pencil og altså ikke den nyeste.

Apple iPad Air 2019
Apple iPad Mini 2019. Foto: Apple

Se også: Billig reparation af iPad Air

Specifikationer på iPad Air og Mini 2019

ipad air 2019 ipad mini 2019
Mål og vægt 250,6 x 174,1 x 6,1 mm
456 gram
203,2 x 134,8 x 6,1 mm
300 gram
 Skærm 10,5″ Retina med True Tone
264 ppi
500 Nits
7,9″ Retina med True Tone
326 ppi
500 Nits
 Chipsæt A12 Bionic A12 Bionic
 Batteri Op til 10 timers brug Op til 10 timers brug
 Lagerplads 64 eller 256GB 64 eller 256GB
 Kamera 8MP F/2,4 med HDR 8MP F/2,4 med HDR
 Software iOS 12 iOS 12
 Andet Stereo højtalere
Apple Pencil support
Stereo højtalere
Apple Pencil support
 Farver  Silver, Grey, Gold Silver, Grey, Gold
Apple iPad Mini
Apple iPad Air 2019. Foto: Apple

Apple iPad Air og Mini 2019: Pris og tilgængelighed

Apple iPad Air 2019:

  • 64GB WiFi koster 4.299 kroner
  • 256GB WiFi koster 5.699 kroner
  • 64GB WiFi+4G koster 5.399 kroner
  • 256GB WiFi+4G koster 6.799 kroner

Apple iPad Mini 2019:

  • 64GB WiFi koster 3.399 kroner
  • 256GB WiFi koster 4.799 kroner
  • 64GB WiFi+4G koster 4.499 kroner
  • 256GB WiFi+4G koster 5.899 kroner

Derudover kan første generation af Apple Pencil erhverves for 769 kroner. Smart Keyboard til Apple Air 2019 koster 1.399 kroner.

Apple iPad 2019
iPad Air 2019 til venstre og iPad Mini til højre. Foto: Apple

 

Efterfølgende nyt om emnet

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 28/1/2019 fik historien nyt liv med nyheden om Rygte: Apple arbejder på nye iPads og ny iPod touch – Følg det videre forløb her. Se også seneste nyt om tematikken her..