Apple har netop lanceret en portal for TV streamingtjenester, som bliver tilgængelig på en lang række enheder, bl.a. Samsung og LG Smart-TV.
Apple har haft gang i den helt store software lancering her til aften. Udover Apple Arcade og et Apple kreditkort, så lancerede de også en Apple TV-app og Apple TV+.
Apple TV-appen fungerer som en portal for en lang række streamingtjenester, der samler det hele i én. Nu behøver man ikke længere åbne den ene app efter den anden, for med TV-appen fra Apple, kan man søge på tværs af alle streamingtjenester. Man betaler kun for de tjenester som man selv ønsker at bruge.
Med Apple-TV kan man se sport, nyheder og netværks-TV fra kabel- og satellitudbydere og købe eller leje iTunes-film og tv-programmer. Appen kommer med forslag til programmer og film fra mere end 150 streaming-apps, bl.a. Amazon Prime og Hulu samt betalings-TV-tjenester som Canal+, Charter Spectrum, DIRECTV NOW og PlayStation Vue. Optimal og Suddenlink fra Altice bliver tilføjet senere i år. Også andre populære tjenester som HBO, Starz, SHOWTIME, CBS All Access, Smithsonian Channel, EPIX, Tastemade, Noggin og nye tjenester som MTV Hits, og flere vil blive tilføjet med tiden rundt om i verden.
Derudover bliver Apple TV-appen det nye hjemsted for indhold, der i øjeblikket kan købes eller lejes i iTunes Store. Det altsammen bliver on-demand, tilgængeligt online og offline, og med utrolig billedkvalitet og lyd, skriver Apple.
Apple TV+ er Apples originale videoabonnementstjeneste, som vil blive tilgængelig i TV'appen. Apple TV+ vil tilbyde eksklusive, originale programmer, film og dokumentarfilm, som kommer på markedet til efteråret.
Apple TV+ vil indeholde en helt ny række programmer fra verdens mest berømte kreative kunstnere, bl.a. Oprah Winfrey, Steven Spielberg, Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Octavia Spencer, J.J. Abrams, Jason Momoa, M. Night Shyamalan, Jon M. Chu og mange andre.
Forrige artikel | Næste artikel |
Mest kommenterede
388 kommentarer
Afstemning: Årets smartwatch 2019
123 kommentarer
Afstemning: Hvornår må mobilproducenter stoppe opdateringerne?
80 kommentarer
Analytiker: 2021-iPhones kan kun oplades trådløst
13 kommentarer
Test: Jabra Elite 75t - Fantastisk lyd og batteri
13 kommentarer
Nu får danske Samsung Galaxy S10 Android 10