Apple lancerer nye Watch-remme i friske forårsfarver

Apple har i dag løftet sløret for 21 nye remme til Apple Watch og Apple Watch Nike+ i nye mønstre og friske forårsfarver.

Apple lancerer nye Watch-remme i friske forårsfarver

iPhonenderen siger forår, men vejret er ikke helt med os endnu, selv om vi så småt begynder at kunne ane det. Til gengæld har i den grad ramt Apple, som i dag har udgivet hele 21 nye remme til Apple Watch Series 3 og Apple Watch Nike+. Det oplyser it-giganten i en pressemeddelelse.

De nye remme vil være tilgængelige i Apples webshop senere på måneden og vil også komme til salg i Danmark, oplyser it-giganten.

Apple Watch remme
Blå vævet nylonrem. Foto: Apple

Den vævede nylonrem kommer i et helt nyt design med striber og i nye forårsfarver. Remmen kan snart fås i farverne sort stribe, blå stribe, grå stribe og pink stribe. Den kan fås til både 38 og 42 mm Apple Watches og koster 399 kroner.

Også sportsremmen har fået nye, friske forårsfarver. Den kan snart købes i de tre nye farver denimblå, lemonade og rød hindbær. Også disse remme har en pris på 399 kroner til både 38 og 42 mm Apple Watches.

Læs også: Apple lancerer Series 3 – et selvstændigt Watch

Sport Loop-remmen kommer, ikke overraskende, også i en række nye, spændende farver: Flash light, hot pink, marinegrøn og Tahoe-blå.

Der er naturligvis også den klassiske spænderem, som kommer i farverne forårsgul, elektrisk blå og blød pink. Priserne på disse remme ligger noget højere: 1.299 kroner. De kan kun fås til 42 mm Apple Watches, men til gengæld i størrelserne mellem og stor.

Apple Watch remme
Ny Nike-sportsrem i farverne sort/hvid og Sport Loop-rem i farven Pearl Pink. Foto: Apple

Ejere af Apple Watch+ kan også snart købe nye remme til deres ure. Der kommer først og fremmest nye Nike-sportsremme i Barely Rose/Pearl Pink, sort/hvid og Cargo Khaki/sort. Prisen er 399 kroner til både 38 og 42 mm Apple Watches.

Der kommer også en Nike-udgave af Sport Loop-remmen. Den kan fås i farverne Black/Pure Platinum, Bright Crimson/Black, Cargo Khaki, Midnight Fog and Pearl Pink.

Fortsættelse følger

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 20/3/2018 blev bolden spillet videre med artiklen Medie: Apple har to års forspring i 3D-genkendelse – Historien bringes videre her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..