Apple overtaler leverandører til kun at bruge grøn energi

Apple er, ifølge dem selv, bekymrede for klimaændringer. De har derfor overtalt flere af deres leverandører til at benytte 100 procent grøn energi.

Apple overtaler leverandører til kun at bruge grøn energi

Genbrug af aluminium og et større fokus på grøn energi. Om man kan lide Apples produkter eller ej, så lyder det ganske fornuftigt. I april sidste år fortalte Apple, at deres egne anlæg og butikker nu udelukkende kørte på grøn energi. Men selvom det er et skridt frem, så er det samlet set kun en fjerdedel af Apples CO2 udledning.

Men også her er Apple godt i gang, og har allerede overtalt 29 af deres leverandører til udelukkende at bruge grøn energi, når de fremstiller Apples produkter. Nu er 15 mere blevet overtalt, heriblandt Foxconn og TSMC. 

Læs også: iPhonen er mere populær blandt tenagere end nogensinde før

Apple aluminium
Laura Legros da hun under Apples event præsentede, at den nye MacBook Air bliver lavet af genbrugt aluminium. Foto: Treehugger.com

Det betyder ikke at Apples produkter nu vil blive fremstillet med grøn energi, men i stedet at Apples partnere har forpligtet sig til, at de på et tidspunkt vil overgå til dette. Hvornår vides endnu ikke, men det bliver nok ikke foreløbig.

Apples vice president of Environment, Policy and Social Initiatives, Lisa Jackson, siger til dette:

“Det tog et stykke tid at få dem med ombord. Nu hvor de endelig er med, så tror vi på, at de er fuldt engagerede til at gøre det… og selvfølgelig, hvis de ikke holder aftalen, står er vi efter dem med det samme. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der i det tilfælde vil ske, hvilket jeg håber det aldrig gør.” 

Apples miljømål er ikke noget alle deres investorer er tilfredse med. I 2014 protesterede en aktionær og udtalte, at Apple hellere ville fremme sociale eller miljømæssige årsager, fremfor at fremme aktionærværdien. Denne bekymring blev dog afvist af selskabets aktionærer som helhed, og Tim Cook bad de aktionærer, der udelukkende var fokuseret på penge, om at sælge deres aktier i Apple.

Læs også: Flere banker byder byder Apple Pay velkommen

Det er rigtig fint med fokus på miljøet, men det ville samtidig give god mening at Apple kastede sig over USB-C standarden, som alle de andre smartphoneproducenter allerede benytter.

Historiens videre forløb

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 4/4/2019 fulgte vi artiklen op med sagen om Qualcomm og Samsung vil ikke sælge 5G-modem til AppleKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..