Apple patenterer det klikbare display

En Apple-ansøgning lander i dag på det amerikanske patentkontor: en fleksibel fladskærm som kan gemme på knapper.

Apple patenterer det klikbare display

Skal den næste fristil, rapport eller roman tastes ind er det fysiske tastatur stadigt klasser over efterligningerne på tablets. Skærmtastaturer duer bare ikke endnu for de afgiver ikke meget fysisk feedback – og det går ud over skrivehastigheden.

Ifølge Techcrunch.com viser Apples seneste amerikanske patentansøgning, at mobilgiganten arbejder på at knække den nød. Patentet beskriver et fleksibel display som kan indtage form efter bagvedliggende knapper.

Læs også: Apple-patent skal give mere batteritid

Apples karakteristiske home-knap vil derfor kunne gemmes bag displayet og afgive et fysisk feedback på tryk. Med denne teknologi i masseproduktion kan Apple udvide skærmarealet til afdække hele fronten.

Er knapperne anbragt som et fintmasket gitter bagved kan hele displayet agere og reagere på tryk. Det vil danne grundlag for et softwaretastatur med fysisk feedback.

Læs også: Vil indbygge magneter i iPhone til kamera-tilbehør

Displayets fleksible natur gør samtidig skærmen til at vibrere som en membran, ligesom i en mikrofon. Det åbner mulighed for at anvende hele skærmfladen som lydoptager.

Patentet som det er illustreret til det amerikanske patentkontor

Apple er ikke først

Bøjelige displays er ingen nyhed. LG’s G Flex viste perspektiverne i de løsninger, og hos LG arbejdes der på kurvede skærme i alle størrelser.

Læs også: LG G Flex anmeldelse – En mobil til entusiasten

Apples patent er heller ikke den første af sin slags. Prototyper med formbare displays der selv kan justere på formerne, er allerede blevet spottet til vinterens CES messe.

Herunder kan du se Tactus Technologies bud på en lignende display i aktion.

Flere nyheder om emnet

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden har holdt fast i temaet. 25/8/2014 fulgte redaktionen op med en artikel der drejer sig om Apple udskifter dårlige batterier – Læs videre her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.