Apple rydder op i App Store: Fjerner gamle og fejlramte apps

Fra næste uge vil Apple begynde at rydde op i de 2 mio. apps i App Store. Apps der er gamle og ikke længere virker ordentligt vil blive fjernet.

Apple rydder op i App Store: Fjerner gamle og fejlramte apps

Apples App Store har ry for at byde på apps af højere kvalitet end konkurrenternes appbutikker, selv om det ikke er nemt at holde kvaliteten oppe med hele 2 mio. apps tilgængelig.

Derfor vil Apple fra og med næste uge, den 7. september, hvor iPhone 7 også afsløres, indlede en større ændring af App Store. Det betyder, at gamle apps, der er blevet forældet, siden de blev godkendt, og ikke længere lever op til Apples jævnligt opdaterede krav, vil blive fjernet.

Læs også: Officielt: Apple holder iPhone 7-event den 7. september

Apple vil gennemgå alle kategorier i App Store for gamle og forældede apps, der ikke længere fungerer, som de skal. Apple vil nemlig sikre, at alle de apps, der ligger i App Store, rent faktisk virker efter hensigten. Derfor vil Apple som udgangspunkt give udviklere af apps en frist på 30 dage til at rette op på apps, så de igen lever op til de nye krav og fungerer problemfrit på alle iPhones, iPads og iPods.

Hvis en app derimod ikke engang kan åbne og øjeblikkeligt holder op med at virke, vil Apple ganske simpelt fjerne den øjeblikkeligt – og dog. Apps, der ikke lever op til kravene, er teknisk set ikke fjernet helt, da de vil forblive installeret på din enhed. Nye brugere vil bare ikke have mulighed for at downloade de apps, som Apple har vurderet som værende for dårlige.

Læs også: Apple arbejder på konkurrent til Snapchat

Når Apples store kvalitetskontrol er fuldendt, bør kvaliteten af apps til rådighed altså være skruet godt i vejret – enten ved at alle de dårlige apps er væk eller ved at udviklerne er blevet nødsaget til at opdatere disse.

Sammen med den store oprydning af App Store kunne Apple ifølge Apple Insider også meddele, at antallet af tegn i titler til apps reduceres til 50, så udviklere ikke længere kan lave lange og ubrugelige titler med henblik på at figurere højt i søgeresultater.

Det sidste nye

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. d. 1/9/2016 fulgte vi artiklen op med nyheden om Apple Watch 2 får et 36 % større batteri – Følg den videre histore her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..