Apple: Så godt sælger iPhone 6

Salget af de nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus går strygende ifølge Apple.

Apple: Så godt sælger iPhone 6

Salget af de nye iPhones går ikke stille af sig. Apple oplyser at selskabet, i de første tre dage, hvor iPhone 6 og iPhone 6 Plus har været på markedet, har solgt mere end 10 millioner telefoner, skriver Reuters.

Apples øverste chef Tim Cook siger desuden, at selskabet kunne have solgt endnu flere iPhones, hvis de havde haft dem på lager.

Til sammenligning solgte Apple 9 millioner iPhone 5S og iPhone 5C i den første uge, efter telefonerne blev udbudt til salg.

Læs også: iPhone 6 og iPhone 6 Plus i Danmark 26. september

Salget af iPhone 6 er dog ikke gået helt som Apple havde ønsket sig. I Kina, der er verdens største marked for smartphones, er salget blevet udskudt på grund af lovgivningsmæssige spørgsmål.

Den manglende lancering i Kina betød blandt andet, at kinesiske mænd og kvinder fra rivaliserende grupper kom i slagsmål i New Haven, Connecticut, hvor grupperne angiveligt forsøgte at købe så mange iPhones som muligt, for at sende dem til Kina, hvor de kunne sælges med god profit.

Læs også: iPhone 6 og 6 Plus – her er specifikationerne

Andre steder i New Haven er der, ifølge politiet, rapporteret om slagsmål og ”dårlig opførsel” blandt kunderne i iPhone-køen.

Om det går så vildt for sig i Danmark natten til fredag den 25. september må vi vente at se, men sikkert er det, at det er tidspunktet, iPhone 6 og iPhone 6 Plus kan købes i Danmark.

Kilde: Reuters

Historien forstsætter

Efterfølgende kom der mere om sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 22/9/2014 var der nyt om emnet i sagen; Se iPhone-hastighedstest af alle iPhones – Læs videre her. Få også seneste nyt om emnet her.