Apple tjener penge som aldrig før, men det er alligevel ikke lutter lagkage for amerikanerne
Det blev til en rekord for Apple, da regnskabet i går blev lagt frem. Omsætningen for Apple blev i sidste kvartal af 2015 opgjort til 75,9 milliarder dollars, og det er mest nogensinde i et enkelt kvartal for Apple.
Læs også: Den rygtede iPhone 5SE kommer måske i en version med kun 16GB lager
Den omsætning var med til at generere 18,4 milliarder dollars i profit for Apple, og ifølge Apple-chefen Tim Cook kan firmaet takke især iPhone, Apple Watch og Apple TV - det skriver Apple på sin hjemmeside.
Ifølge DR, som citerer blandt andre Reuters, landede salget af iPhones på 74,8 millioner solgte iPhones i fjerde kvartal 2015, og det er faktisk rekord for Apple. Firmaet regnede dog med at runde de 75 millioner solgte telefoner, og det er en af grundene til, at Apple-aktien tog et dyk efter fremlæggelsen af regnskabet.
Læs også: Apples vækst bekymrer finansfolk
Selvom det absolutte antal solgte iPhones var rekordhøjt, var væksten i salget af telefoner nemlig det laveste siden den originale iPhone blev lanceret.
Ud over at snakke salg og finanser kunne Apple også sige, at man har rundet en flot milepæl. Tim Cook kunne nemlig også fortælle, at Apple for nylig har rundet en milliard aktive enheder.
Forrige artikel | Næste artikel |
Mest kommenterede
131 kommentarer
Apple kommer snart med Netflix konkurrent
86 kommentarer
Nu kan du fortryde Facebook Messenger beskeder
50 kommentarer
Analytiker: Folk har nu i gennemsnit en iPhone i fire år
36 kommentarer
Samsungs Android browser runder 1 millard downloads
13 kommentarer
Afstemning: Når producenterne ved fejl afslører produkter