Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple tillader nu uafhængige værksteder at reparere iPhones

Apple tillader nu uafhængige værksteder at reparere iPhones

Apple giver nu uafhængige værksteder mulighed for at tilbyde officiel reparation og service på iPhones, der ikke længere er omfattet af garantien.

Foto: applesolution.in

Apple har netop præsenteret et nyt Independent Repair Provider-program, der giver mindre værksteder og iphone-reparatører adgang til de samme originale Apple dele, træning og ressourcer som Apple-autoriserede værksteder.

Apple har testet programmet på 20 butikker i Nordamerika, Europa og Asien og er nu altså klar til at rulle det ud. I første omgang bliver det tilgængeligt for reparatører i USA, men vil blive bredt ud til flere regioner i fremtiden.

For dig med en ødelagt iPhone betyder det, at flere værksteder i lokalområdet snart kan tilbyde reparation med officielle Apple-dele. Apple siger, at programmet er rettet mod de mest almindelige reparationer uden garanti. Dette inkluderer reparationer såsom udskiftning af revnet skærm eller udskiftning af bagglas.

For at kvalificere sig skal virksomheden træne minimum én ansat til at blive Apple-certificerede tekniker. Apple tilbyder online træning ganske gratis. Bliver et værksted accepteret i programmet, vil de have adgang til Apple-dele og værktøj til samme priser som Apple-autoriserede forhandlere.

Er du forhandler kan du læse mere om Apples nye program her.

Find en iPhone-reparatør tæt på dig

Er din iPhone, eller din mobil fra en anden producent, gået i stykker eller er glasset revnet, så kan du finde et værksted i dit næromåde her

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies