Apple udgiver iOS 12 offentlig beta 4: Her er nyhederne

Så er der ny iOS 12-betaudgave ude til ejere af iPhone og iPad. Se alle nyhederne i iOS 12 offentlig beta 4 her.

Apple udgiver iOS 12 offentlig beta 4: Her er nyhederne

Apple udgiver med jævnlige mellemnye nye udviklerudgaver og offentlige udgaver af den kommende iOS 12-software, som ruller ud til eksisterende iPhones og ankommer i de kommende iPhones til september.

Læs også: iOS 12 offentlig beta 2 ude til iPhone og iPad

Nu er turen kommet til en ny betaudgave af iOS 12 – nemlig offentlig beta 4 eller det, som for få dage siden blev udgivet som udviklerbeta 5. Opdateringen fylder 2,51 GB, oplyser Apple.

Her er nyhederne i iOS 12 offentlig beta 4

Hjemmesiden 9to5Mac har udgivet en video, der viser de fleste nævneværdige nyheder i den nye betaudgave af iOS 12. Nyhederne lyder som følger:

  • Nye ikoner i Apple News: Nederst i appen har ikonerne ud for ”Spotlight” og ”Channels” fået nyt design.

  • Nye ikoner i Fotos » Album: I Fotos appen under Album har listen af album, f.eks. skærmbilleder, videoer og Live Photos, fået passende ikoner, som gør dem nemmere at finde.
  • Nyt ikon ved ”Brug som baggrund”: Når du deler et billede og vælger ”Brug som baggrund”, ser du nu et nyt ikon, der har fået ny baggrund, så det matcher resten af ikonerne.

  • Kopier link: Når du vil dele link til et billede i Fotos-appen, står der ikke nu ”Kopier link”, men ”Kopier iCloud-link”, og ikonet er derfor også ændret fra en kæde til en kæde i en sky.

  • Søgetips i Apple Music: Nu er der en stor boks i Søg-sektionen i Apple Music, som fortæller, at du nu også kan søge efter sange ved at skrive noget af sangteksten. Søgefeltet fortæller nu også, at du kan søge efter artister, sange, sangtekster og mere.

  • Play-knap centreret: Nogle har måske bemærket, at Play-knappen i Apple Music ikke var centreret ligesom Pause-knappen. Det er nu fikset.

  • Værdipapirer-widget forbedret: Den indbyggede widget til at se aktiekurser er nu forbedret markant, så der nu vises 12 i stedet for 5 aktiekurser ad gangen, når man udvider denne widget.

  • Smiley fjernet fra Face ID: Når man bruger Face ID, ses der normalt en animation, hvor der meget kortvarigt vises en smiley. Den er nu fjernet fra animationen.

  • Nyt afsnit i indstillinger for Podcasts: Før var der i Indstillinger » Podcasts et afsnit, der hedder “Fjernbetjening”, hvor man kan vælge ”Hop i stedet for næste/forrige”. Navnet på sektionen har nu skiftet navn til ”Hovedtelefoner og bil”, hvor man sætte hak ud for ”Næste/forrige” og ”Skift frem/tilbage”.

  • Batteritilstand ikke længere i beta: Afsnittet ”Batteritilstand” har hidtil været i en betafase, men nu er funktionen færdigudviklet, ser det ud til. Apple har i hvert fald fjernet teksten ”(beta)” ud for navnet.

  • Øget kontrast ved 3D Touch Quick Actions: Ved at holde nede på eksempelvis Indstillinger-ikonet på hjemmeskærmen er det nu lettere at læse teksten i det lille popupvindue, der åbner, når du laver et 3D Touch. Teksten har nemlig fået en højere kontrast.

  • Nye lydeffekter i FaceTime: Til sidst skal du vænne dig til nye lydeffekter i FaceTime-opkald.

iOS 12
Foto: Apple

Download iOS 12 offentlig beta 4 til din iPhone og iPad

For at få iOS 12 offentlig beta 4 på din enhed skal du besøge denne side og logge ind med dit Apple ID. Derefter skal du acceptere nogle betingelser, hvorefter du skal vælge ”iOS” på listen over enheder med åbne betaudgaver.

Nu skal du klikke på teksten ”please enroll your iOS device”. Du føres nu til en ny side, der guider dig igennem, hvad du skal gøre. Først anbefaler Apple, at du via iTunes tager en backup af din enhed med iOS 11. Derefter skal du downloade en konfigurationsfil til din iOS-enhed via dette link. Her finder du en knap, der hedder ”Download profile”, og derefter ligger der en softwareopdatering klar på din iPhone, iPad eller iPod touch ligesom du kender det. Denne downloader og installerer du bare, som du plejer, og derefter har du iOS 12.

Hvis du har installeret betaudgaven af iOS 12, og du senere hen fortryder, kan du forholdsvis let vende tilbage til iOS 11, hvis du har husket at tage en backup. Du kan læse mere om, hvordan du gør dette her. Du kan også læse mere om, hvordan du afmelder betaordningen her.

Hvis du allerede har en tidligere betaudgave af iOS 12 installeret, får du offentlig beta 4 ved blot at tjekke softwareopdateringer.

iOS 12 er tilgængelig på følgende enheder:

  • iPhone 5S, 6, 6 Plus, 6S, 6S Plus, 7, 7 Plus, 8, 8 Plus og X 
  • iPhone SE
  • iPad Air og Air 2
  • iPad Mini 2, iPad Mini 3 og iPad Mini 4
  • iPad 9.7″
  • iPad Pro 10,5″ og 12,9″
  • iPod Touch (6. generation)

Sidste nyt om iPad

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 12/7/2018 blev sagen bragt videre med en artikel med fokus på Her er alle Apples hardwarenyheder i efteråret – Du kan læse den her. Se de seneste nyheder om emnet her.